EnergiWatch

Bygningspuljen åbner på ny for energirenoverende borgere

Tirsdag kan man igen søge tilskud til energirenoverende tiltag, når Energistyrelsen genåbner Bygningspuljen.

Foto: PR

Skal man have skiftet sit gamle oliefyr ud med noget mere miljøvenligt, for eksempel en varmepumpe, er der igen håb om at få lidt håndøre med på vejen fra staten.

Energistyrelsen åbner nemlig på ny for ansøgninger til Bygningspuljen. Det sker tirsdag klokken 10.00, og noget tyder på, at man skal være hurtigt ude.

Styrelsen anbefaler i en pressemeddelelse borgere, der er interesserede, at de tager plads i det digitale venteværelse helt op til en time, inden runden formelt begynder.

Senest, styrelsen åbnede for ansøgninger, var i april.

Her gik der blot 13 timer, inden der var ansøgninger nok til at udmønte de 250 millioner, som der dengang kunne ansøges om.

Ifølge pressemeddelelsen fra styrelsen er det endnu ikke til at sige, hvor mange, der denne gang vil søge tilskud.

"Det er derfor også vanskeligt at spå om, hvorvidt ventetiden vil være lang. Men det vil være fornuftigt som ansøger at forberede sig på ventetid," skriver den.

Tilskuddene, man kan søge fra Bygningspuljen, skal gå til forbedringer af boligen, der sparer energi.

Det kan være varmepumper til bedre isolering og nye vinduer.

 

Rekordsalg af varmepumper luner frem mod 2030-mål

Energistyrelsen vil klargøre information om bygningspulje

Omdiskuteret bygningspulje målrettes boliger med "tunge" energimærkninger 

Mere fra EnergiWatch

Shell vil ud af mørket med nyt klimamål

Oliegiganten går nu et skridt videre end de andre i toppen af industrien med et mål om at halvere sine udledninger allerede i 2030. Sådan lyder det på bagkant af et kvartal, hvor Shell firedoblede indtjeningen.

Noreco lander mindre overskud

Det norske olieselskab er tilbage med plus på bundlinjen og sætter stor lid til især to satsninger i den danske Nordsø.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs