Klimatold i EU skal skærme industrier mod sorte konkurrenter

EU foreslår CO2-told fra 2026, så det koster at importere fra industrier i lande med lave reduktionskrav.
Foto: JOHN THYS/AFP / AFP
Foto: JOHN THYS/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

EU skal have en klimatold, så import fra industrier i tredjelande med lavere standarder for CO2-reduktioner kommer til at koste.

Det er et blandt en række klimaforslag, som EU-Kommissionen har fremsat onsdag med det overordnede formål at etablere en klimaneutral økonomi.

Klimatolden, som på dansk kaldes CO2-grænsetilpasningsmekanismen, er et omstridt værktøj, som USA og andre store lande har forsøgt at tale EU fra at indføre.

Formålet i EU er at skærme virksomheder mod konkurrenter, der producerer i lande, hvor der ikke stilles samme høje krav til CO2-reduktion, som der gør i EU, og som derfor kan producere billigere.

Klimatolden skal indfases over en længere periode fra 2026.

Fra 2023 til 2025 er det meningen, at alle systemerne skal etableres, så mekanismen er klar.

Til at begynde med er det kun en håndfuld sektorer som stål, elektricitet og cement. Det er så tanken, at man om nogle år skal revurdere, hvilke sektorer der skal omfattes.

Hos Dansk Industri er man bekymret over klimatolden, selv om man i "princippet ser det som fornuftigt".

Centralt er det ifølge administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, at forslagene sikrer reelle CO2-reduktioner, og at det ikke spænder ben i den internationale handel.

Det er afgørende, at Europa ikke lægger kimen til en ny handelskrig, og at vi samtidig sikrer europæiske virksomhedernes konkurrenceevne. Målet må være at sikre ens konkurrencevilkår for europæiske og ikkeeuropæiske virksomheder, der sælger deres varer i EU," siger Lars Sandahl Sørensen.

Nogle af tiltagene kan isoleret set medføre højere omkostninger hos virksomheder i EU, påpeger Dansk Erhverv, som er tilfreds med, at klimatolden kan fastholde de europæiske virksomheders konkurrenceevne.

"Der kan tiltag som eksempelvis CBAM, altså klimatolden, medvirke til at tage højde for det scenarie. Så det hilser vi velkomment i Dansk Erhverv," siger klima- og energichef Ulrich Bang.

EU-Kommissionen har sagt, at mekanismen skal være i overensstemmelse med regler fra Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Faktisk at nå de fælles EU-mål for 2030 om "mindst 55 procents CO2-reduktion" og klimaneutralitet i 2050 bliver krævende, erkender EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

"Det er den store opgave, som vores generation står med. Det handler om at sikre velfærd, ikke kun for os, men også for vores børn og børnebørn. Og EU er klar til at gå foran," siger von der Leyen.

DI ser grøn EU-pakke som en gave til danske virksomheder

EU fremlægger grøn lovpakke

Dansk Fjernvarme glædes over EU's fokus på bygninger

EU-politiker skeptisk over for CO2-kvoter på vejtransport: "Stor risiko for at det ikke virker"

Medie: EU går efter "mellemløsning" for klima-regulering af skibsfarten

Nu gennemfører EU gearskiftet forud for grøn mellemtid 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også