Regeringen vil indføre nul-emissionszoner
.jpg)
Det skal være muligt for byerne at indføre nul-emissionszoner, hvor der ikke længere vil være adgang for køretøjer med forbrændingsmotorer.
Det skriver Politiken, efter regeringen nu er klar med et nyt udspil, der skal sikre renere luft i byerne.
Forslaget, som vil blive fremlagt senere på ugen, indeholder ikke en konkret plan, men vil i stedet sikre lovhjemmel til både at skabe nul-emissionszoner i byerne og til at skærpe miljøzoner.
"Dieselbilerne, der kører i de største byer, står for mere end halvdelen af partikeludledningen fra trafikken, og det er dem, vi vil have ud af byerne, og sikre en renere luft til alle dem, der befinder sig i de største byer, så vi får nogle grønnere byer," siger miljøminister Lea Wermelin (S).
Venstre i Københavns Kommune er positiv overfor forslaget, men pointerer, at forslaget bør indholde en balance mellem klimahensynet og hensynet til den enkelte families privatøkonomi.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MobilityWatch)
SF: Delebilsselskaber har misforstået konceptet bag bilfrie søndage
V-profil kalder Løkkes mål om 1 mio. elbiler i 2030 for "galimatias"