I dag har den tyske finansminister, Olaf Scholz, sammen med miljøminister Svenja Schulze kunnet fremlægge en af Europas mest ambitiøse tidsplaner for sin dekarbonisering.

Den nye reform tilsiger, at der skal opnås en reduktion af klimagasudledningerne på 65 pct. i 2030. Mens Tyskland skal opnå fuld klimaneutralitet i 2045.

"Forbundsregeringen venter, at den inden 2030 vil reducere udslippet af drivhusgasser med 65 procent fra 1990-niveauet og med 88 procent inden 2040," siger ministeren ifølge AFP.

På den korte bane er det en stramning af reduktionsmålet fra 55 pct. sammenlignet med 1990-niveau. Mens nettonul skal nås fem år tidligere end hidtil planlagt.

Reformen kommer på såvel et bemærkelsesværdigt juridisk som et politisk bagtæppe.

I sidste uge afgjorde den tyske forfatningsdomstol, at den nuværende klimalov på flere områder var forfatningsstridig, da den ikke i tilstrækkelig grad anviste værktøjer til at reducere udledningerne i perioden 2031-50. Derved blev en uretfærdig byrde lagt på fremtidige generationer, slog domstolen fast.

"Domstolen har sagt, at vi ikke kan have frihed kun for den generation, som lever i dag. Vi må også tænke på fremtidige generationer. Vi må gøre mere for at bekæmpe klimaændringer og reducere belastningen for kommende generationer," hedder det i en erklæring fra forbundskansler Angela Merkel, som kalder afgørelsen fra forfatningsdomstolen for "et nyt juridisk perspektiv".

Lidt kortere ude i fremtiden kan der være optræk til politisk nybrud. I løbet af 2021 har den kristendemokratiske union, CDU/CSU, tabt voldsomt terræn forud for parlamentsvalget til september. Imidlertid hverken til regeringspartneren SPD eller for den sags skyld det højrenationaliske AFD, men derimod til partiet Die Grüne, der især står stærkt på klimadagsordenen. Over de seneste to uger har Die Grüne i målingerne kontinuerligt rangeret over CDU/CSU som det største tyske parti med 26 pct.

Forfatningsdomstol kræver strammere klimalov i Tyskland