EnergiWatch

Debat: Energiøerne skal hurtigere i sving

Der er brug handling nu, hvis de flotte ambitioner ikke skal blive overhalet af den globale konkurrence. Det kan og skal gøres hurtigere, end der lægges op til i aftalen. Det må ikke ende som en hockeystav, hvor der er for langt fra tanke til handling, skriver DI Energi i dette debatindlæg.

Foto: PR TenneT

Politikerne skal have stor ros for aftalen om energiøer. Den er ambitiøs miljømæssigt og teknologisk. Den kræver forskning og udvikling, milliardstore investeringer og masser af vilje. Energiøerne er reelt Danmarks måneprojekt.

Vi har allerede en førerposition inden for havvind. Det er den, vi bygger videre på med energiøerne. Men hvis vi skal indfri de store ambitioner, skal vi i gang hurtigst muligt. Ellers mister vi muligheden for at være foregangsland.

Der er brug handling nu, hvis de flotte ambitioner ikke skal bliver overhalet af den globale konkurrence. Energistyrelsen vil snart indlede markedsdialog med de virksomheder, som har planer om at byde på projekterne. Men først i 2033 skal energiøen i Nordsøen være i gang med at producere, og i 2030 skal første etape af energiøen ved Bornholm være klar. Det er for sent, hvis virksomhederne skal være med helt fremme internationalt.

Må ikke ende som en hockeystav

Vi er klar over, at det er et kompliceret projekt, hvor mange ting skal falde i hak, og der er usikkerhed om blandt andet kabelforbindelser til vores nabolande. Men det kan og skal gøres hurtigere, end der lægges op til i aftalen. Det må ikke ende som en hockeystav, hvor der er for langt fra tanke til handling.

En række af Dansk Industris medlemmer på energiområdet sætter sig nu sammen for at komme med gode råd til, hvordan vi kan speede processen op. Der er stor tilslutning til projektet, og der er rigtig mange danske kompetencer, der kan bringes i spil.

Som branche ønsker vi at spille med og give vore gode råd, når de politiske beslutninger skal træffes. Vi vil gerne være regeringens sparringspartner, når den politiske beslutning om energiøerne skal omsættes til praksis. Med virksomhederne ombord er alle forudsætninger til stede for at løfte opgaven.

En underskov venter på at blomstre

Energiøerne bliver knudepunkter for eksport af store mængder grøn strøm til Nordeuropa og et udstillingsvindue for nye og innovative løsninger for fremtidens grønne energiproduktion – herunder energilagring og brintproduktion i stor skala.

Vi skal snart bruge masser af grøn strøm til store varmepumper i blandt andet Aalborg og flere datacentre. Og strømmen fra vindmøllerne skal bruges til grøn brint i Europas største PtX anlæg, der ventes bygget i Esbjerg, Green Hydrogen Hub i Hobro og Ørsteds brintprojekt på Avedøre Holme.

De to projekter i Nordsøen og ved Bornholm er gigantiske infrastrukturprojekter, der for alvor vil levere vedvarende energi i form af strøm og bæredygtige flydende brændsler til lastbiler, skibe og fly. Rundt omkring i landet er der en underskov af virksomheder, som brænder efter at komme i gang. Energiøerne vil give eksportindtægter og skabe arbejdspladser og dermed bidrage til, at vi fortsat er et velstående land.

De to energiøer er kun første skridt i en lang række af skridt, som vi skal tage for at nå i mål med Parisaftalen. 

Den nuværende installerede vindkapacitet i Nordsøen er på 13 GW, og der installeres ca. 2 GW om året. De to energiøer er gode bidrag til at nå klimamålene, men der er stadig langt op til de 150 GW, som, Energinet vurderer, er nødvendige i 2040 for at nå målene i Parisaftalen.

Kunstig intelligens kan løse elnettets gordiske knude

Energistyrelsen indleder drøftelser om energiøen i Nordsøen 

Mere fra EnergiWatch

Tysk regeringskoalition går efter kulstop i 2030

SPD, De Grønne og FDP går ind i regeringsforhandlinger med fremrykning af det tyske kulstop med otte år, afsættelse af to pct. af Tysklands areal til landvind, krav om sol på industritage og afskaffelse af EEG-tariffen for at nedbringe elpriserne på papiret.

IT-problemer med varmepumpe-pulje blev hurtigt løst

Ifølge Energistyrelsen var der indledningsvist tekniske udfordringer for ansøgere til efterårets bygningspulje. Problemerne blev dog hurtigt løst, men på trods af 14 dage med minimal kø til ansøgning, er der stadig masser af millioner tilbage i puljen, melder myndighederne.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs