Et flertal i Folketinget kræver, at regeringen omgående øger klimaindsatsen.

Det sker, fordi Klimarådet i februar vurderede, at samfundet ikke kan nå målet om at mindske udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 med den nuværende klimapolitik.

Kritikken fra det rådgivende organ var til en vis del ventet og har ført til, at Folketinget nu kræver handling.

"Konklusionen er ikke overraskende for mig, men nu står det sort på hvidt, og så må det få de grønne lamper til at blinke hos klimaministeren og hele den socialdemokratiske regering."

"Der er lavet klimatiltag, der er lavet mange aftaler, men selv om vi har haft travlt, skal der bare gøres mere," siger klimaordfører Signe Munk (SF).

Det betyder, at regeringen skal tage nye klimatiltag i brug, for at Danmark når målene i klimaloven, der blev indgået af et bredt flertal i 2019.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) mener dog, at regeringen er godt i gang.

"Billedet af, at der ikke er sket noget, kan jeg ikke genkende. Men det er soleklart, at vi skal have mere politik fra udviklingssporet over i implementeringssporet," siger han i Folketingssalen.

Regeringen har tidligere hævdet at være godt med. I oktober sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at vi er "foran tidsplanen lige nu".

Ifølge Klimarådet er der dog "betydelig usikkerhed og uklarhed om den vej, som regeringen ønsker, at Danmark skal følge".

Klimaministeren fremhæver, at man endnu ikke kender til de teknologiske virkemidler, der skal til for at nå i mål.

"Det er klart, vi er slet ikke i mål. Det burde ikke overraske nogen. Da vi lavede forståelsespapiret, satte vi os selv et mål, der var mere ambitiøst, end der var virkemidler til at nå," siger han.

Hasteforespørgslen er indkaldt af regeringens støttepartier. Kravet om handling har fået opbakning fra Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Alternativet og løsgængerne i Frie Grønne.

Også regeringen i form af Socialdemokratiet har tilsluttet sig.

Formelt er det klimaloven, der giver Folketinget mulighed for at pålægge regeringen handlepligt, hvis den ikke kan vise, at samfundet er på vej mod at nå målet.

For at sikre, at det lovfæstede mål faktisk nås, vil støttepartierne også have fremrykket tidsplanen for centrale forhandlinger og genåbne aftaler, der er indgået.

Det har hele tiden været planen, at regeringen kommer med det næste mere konkrete bud i forbindelse med klimaprogrammet i september.

Regeringen brugte gamle tal til forsvar mod klimarapport 

Råd: CO2-afgift behøver ikke koste danske job

De økonomiske vismænd anbefaler CO2-afgift på 1.200 kroner