Amerikansk havvind kan få medvind under Biden

Den amerikanske regering planlægger at indlede en dialog om at lette de bureaukratiske rammer for havvind i USA.
Foto: Norges Rederiforbund/Norwegian Shipowners' Association
Foto: Norges Rederiforbund/Norwegian Shipowners' Association
AF RITZAU FINANS

Vindprojektudviklere har lagt pres på Biden-administrationen for at leve op til klimaløfterne og lette de bureaukratiske rammer omkring konstruktionen af store vindmølleparker ud for den amerikanske østkyst.

Det skriver Wall Street Journal.

En talsmand for det hvide hus fortæller, at regeringen har planer om at gå i dialog med offshore-vindindustrien i de kommende måneder.

Joe Biden underskrev i sidste måned en bekendtgørelse, der beordrer indenrigsministeren til at finde vej til en fordobling af den amerikanske offshore-vindindustri inden 2030.

En fordobling er dog at sætte barren lavt, set i lyset af at der på nuværende tidspunkt kun er opstillet ganske få havmøller i USA.

Ikke desto mindre giver bekendtgørelsen anledning til optimisme blandt vindudviklere, da der er udsigt til en hurtigere gennemgang af projekter, som har ventet i årevis.

Omkring 10 offshore-projekter ligger i øjeblikket i kø til at modtage tilladelse hos Bureau of Ocean Energy Management, herunder Vineyard Wind-projektet ud for Massachusetts kyst for 2,8 mia. dollar.

American Clean Power Association, ACPA, estimerer, at helt op til 13 offshore-projekter på samlet 9000 megawatt kan være i drift inden 2026, hvis tilladelserne udstedes uden yderligere forsinkelser.

Vineyard Wind får hjælpende hånd fra Biden

Biden vil fordoble USA's havvindproduktion 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også