Den skulle nu egentlig være blevet fremlagt i 2020, men nu kommer Norge endelig med sin køreplan for, hvordan landet skal nå sine fastsatte klimamål for 2030. Norge har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med mellem 50 og 55 pct. i 2030.

Planen blev præsenteret af statsminister Erna Solberg (H), minister for klima og miljø Sveinung Rotevatn (V), minister for uddannelse og integration Guri Melby (V) og minister for børn og familie Kjell Ingolf Ropstad (KrF).

"Det næste årti vil vi omstrukturere Norge og forberede os på at være et nulemissionsland inden 2050," siger Sveinung Rotevatn på en pressekonference.

Den nuværende klimaplan skal bidrage til reduktion af udledningen og gælder inden for den såkaldte "ikke-kvote-sektor", der gælder områder som transport og landbrug.

Og olieindustrien kommer også til at mærke den nye plan. Planen foreskriver nemlig en fordobling af prisen for udslip for den norske olieindustri.

"Hvad vi ændrer er en samlet CO₂-pris på omkring 2.000 NOK pr. Ton i 2030 mod omkring 800 NOK pr. Ton i dag. Der er ingen tvivl om, at dette er det største skridt, der er taget i klimarapporten, når det kommer til olie- og gasindustrien," siger olie- og energiminister Tina Bru til E24.

Emissioner på norsk sokkel opkræves i øjeblikket for både den norske CO2-afgift på olieaktiviteter og EU's emissionskvoter.

Disse to er også ifølge Norges statsbudget de vigtigste instrumenter i klimapolitikken.

Det er summen af ​​disse to, der forhøjes til omkring 2.000 kroner (målt i 2020 kroner), forklarer Bru til E24. Den norske afgift justeres således opad, afhængigt af hvor meget kvoteprisen i EU stiger.

Regeringen foreslår også, at bilafgifter og andre tiltag fortsat skal stimulere reducerede klimaemissioner og indfasning af nulemissionsbiler.

Fra 2022 skal der ligeledes der være krav om nulemission ved offentlige indkøb af personbiler og lette
varevogne, og fra 2025 gælder det samme for bybusser. Noget, der de seneste dage er blevet gisnet en del om.

Den norske regering oplyser, at anvendelsen af ​​fossile brændstoffer til energiformål i industrien uden for kvotesystemet skal udfases gradvist indtil 2030.

"Samarbejde med EU åbner for fleksible ordninger. Men vi har ikke til hensigt bare at betale andre for at slippe. Vi vil skære mere, end vi har forpligtet os til," siger Rotevatn.

Norge samarbejder om mindre udslip med EU. Hvordan Norge vil opdele sine nedskæringer mellem kvotersektorer og ikke-kvoteprodukter, afhænger af, hvordan EU udvikler sine klimaregler, påpeger den norske regering.

Klimaplanen kommer efter rapporten ”Klimakur 2030” fra Norges miljødirektorat, hvor der kom flere forslag til foranstaltninger til reduktion af emissioner, herunder at sænke kødforbruget og få elbiler på vejene. Dertil kom forslag til, hvordan man kan nedbringe udledningen i sektorer som transport og landbrug, som altså ikke er en del af EU's kvotesystem.

Her fremgik det, at udviklingen i sektoren, der er underlagt kvoter, som inkluderer meget af aktiviteten i virksomheder som Equinor, Yara og Hydro kan overlades til EU og kvotemarkedet.

Da Solberg-regeringen ikke har flertal i Stortinget, er den afhængig af at få Frp eller andre partier til at få godkendt klimarapporten.

Regeringen overvejer at sende CO2 til Norge