Dall Energy indtager Frankrig med biomasseanlæg

Den danske producent af biomasseværker åbner i denne uge sit første franske biomassefjernvarmeværk, der kan blive starten på et udenlandsk eventyr.
Foto: Dall Energy PR
Foto: Dall Energy PR

Dall Energy har leveret et biomasseværk til den franske fjernvarmegigant Dalkia.

Nu håber Dall Energy på, at det nye fjernvarmeværk, der åbner på torsdag, kan give producenten en nøglerolle i den franske omstilling af fjernvarmeforsyningen.

Her er kul og naturgas nemlig ved at blive udskiftet til f.eks. biomasse.

"Vi tror, der er tre afgørende grunde til, at Dalkia valgte os. For det første er vores anlæg så miljøvenligt, at vi ikke skal installere støv-filtre for at opfylde de skærpede lovkrav.  For det andet kan vores teknologi håndtere biomasse, som er vanskeligt at afbrænde for traditionelle teknologier, og for det tredje kan vores anlæg regulere virkeligt langt ned i last om sommeren, hvor varmebehovet er minimalt," fortæller Jens Dall, der er adm. direktør i Dall Energy.

Det danske selskab står bag multibrændselsovn, der gennem en todelt proces omdanner organisk materiale som f.eks. haveaffald til varmeenergi på en meget miljøvenlig måde sammenlignet med andre forbrændingsovne på markedet.

Den franske omstilling til f.eks. biomasse bliver støttet af de franske myndigheder, der dog stiller krav til, at det skal være klimavenlig biomasse. Det kræver, at biomassen skal være lokal og bæredygtigt.

"Vi ser en reel politisk opbakning til den grønne transition ikke mindst drevet af problemer med stærk luftforurening i flere af de franske metropoler og dermed også et marked i hastig vækst for løsninger til at fremme grøn mobilitet samt for rådgivere med specifik ekspertise inden for transport og planlægning," siger Karen-Luise Johansen Geslin, der er senior eksportrådgiver på den danske ambassade i Paris.

Men netop omstillingsprocessen, som Frankrig gennemgår nu, passer godt ind i den strategi, som Dall Energy har benyttet på de værker, selskabet allerede har opført i Danmark.

"Det har været afgørende og et krav fra de franske myndigheder, at energikilden skal være lokal bæredygtig biomasse. Derfor vil varmen hovedsalig komme fra lokalt overskudstræ og grønt haveaffald," fortæller Jens Dall.

Det nye værk ligger i Rouen tæt på Paris.

Støtte fra EU og Vækstfonden

Dall Energy oplyser, at selskabet allerede er i tæt dialog med Dalkia om en række andre lignende fjernvarmeværker.

Det er da heller ikke et nyt samarbejde mellem de to parter.

I 2018 modtog Dall Energy nemlig 18 mio. kr. i støtte gennem EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020. Her var det netop samarbejdet med Dalkia, der gjorde udslaget.

Inden aftalen mellem de to selskaber blev lukket, kørte Dalkia faktisk fransk haveaffald fra Frankrig til et Dall Energy anlæg i Sønderborg for at teste, om anlægget kunne forbrænde fransk affald og omdanne det til varme efter franske standarder.

I september i år kunne Dall Energy så fortælle, at den statslige vækstfond og Stokbro Invest havde skudt 11 mio. kr. ind i selskabet.

"Der er ingen tvivl om, at kapitalindsprøjtningen kommer til at åbne døre. Det er afgørende for vores kunder, og dem vi handler med, at de ved, vi er kapitalstærke. Samtidig kan vi ansætte de rigtige folk tidligere i processen, hvor vi i dag ofte venter til kontrakten er underskrevet," sagde Jens Dal ved den lejlighed.

Vækstfonden skyder kapital i biomasseselskab

Energiselskab fik EU-støtte: Drop den danske beskedenhed

Fransk samarbejde og EU-penge skal give internationalt gennembrud for Dall Energy 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også