Regeringen vil lave samlet aftale om finanslov og klima

Forhandlinger om finansloven handler om at få os bedst muligt igennem coronakrisen, siger finansminister.
Foto: Emil Helms
Foto: Emil Helms
AF RITZAU

Regeringen går efter at lave én samlet aftale om finansloven for næste år og en grøn genstart af dansk økonomi efter coronakrisen.

Det betyder altså, at regeringen vil kombinere forhandlinger om den såkaldte krigskasse på 9,2 milliarder fra finanslovsforslaget, efterårets klimaforhandlinger og fordelingen af midlerne fra den fælles europæiske genopretningsfond.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) mandag formiddag på et pressemøde, forud for at finanslovsforhandlingerne for 2021 går i gang over middag.

"I dag starter forhandlingerne om finansloven for 2021. Det kan siges meget enkelt: Forhandlingerne om finansloven handler om at få Danmark bedst muligt igennem coronakrisen. For i de seneste uger har corona udviklet sig negativt med høje smittetal," siger finansministeren.

"Vi ønsker også at bruge finansloven til at lave en grøn genstart af Danmark."

I øjeblikket er der forhandlinger i gang i Skatteministeriet om en grøn omlægning af bilafgifterne.

Inden længe vil regeringen komme med et et forslag til en grøn skattereform. Det skal give erhvervslivet incitament til at omstille produktionen i en grønnere retning.

Desuden vil regeringen i det nye år lancere et udspil til en grøn omstilling af landbruget.

Og de tre spor vil være afgørende elementer i den grønne omstilling, siger finansministeren.

"Vi vil i den kommende tid se, at forhandlinger om finanslov, klima og økonomisk stimuli vil blive samlet her i Finansministeriet under overskriften "Grøn Genstart af Danmark"," siger Nicolai Wammen.

"Det er mit håb, at vi kan samle et bredt flertal for en ansvarlig vej ud af krisen, for lige nu har vi en meget vigtigt opgave i regeringen og i Folketinget med at få dansk økonomi og danske job godt igennem den her utroligt udfordrende tid," siger han.

Regeringen vil gøre offentlige indkøb til grøn jobmotor

Wammen tager topcheferne med på klimaråd 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også