Klimaet kommer til at ændre sig i Det Hvide Hus. Lørdag den 7. november kl 17.26 dansk tid udråbte AP som de første Joe Biden som USA's 46. præsident, hvorefter lykønskningerne begyndte at rulle ind fra overalt i verden. Selv fra de statsledere, der måske havde håbet på, at Donald Trump ville genvinde posten.

Congratulations @JoeBiden and @KamalaHarris pic.twitter.com/xrpE99W4c4

— Boris Johnson (@BorisJohnson) November 7, 2020

At Storbritanniens premierminister Boris Johnson som det første fremhæver klimaforandringer er ganske bemærkelsesværdigt. Lige som det naturligvis blev bemærket, at Joe Biden selv for flere dage siden gentog, at han som det første vil melde USA tilbage i Paris-aftalen, som amerikanerne formelt forlod i onsdags.

Vindindustri ser vækst

Under valgkampen har Joe Biden ligeledes præsenteret en klimaplan, hvor der skal investeres 1,7 bio. dollar over det kommende årti. Det skal bruges på at omstille den amerikanske bilflåde til el, forstærke forskningen i bl.a. CCS og batterilagiring, modernisere elnettet og bane vejen for en CO2-neutral elsektor i 2035 ved at forlænge skatterabatter til sol, landvind og havvind.

"Vi ser frem til at samarbejde med hans regering og Kongressen, som vi arbejder sammen om at forme en renere og mere blomstrende energifremtid for Amerika," lyder lykønskningen fra adm. direktør for den amerikanske brancheorganisation for vind (AWEA), Tom Kiernan.

"Den valgte præsident og hans stab har fremlagt en ambitiøs, omfattende tilgang til energipolitik, der anerkender den vedvarende energis evne til at styrke Amerikas økonomi og skabe et renere miljø, samtidig med at elprisen holdes lav og truslen fra klimaforandringer bekæmpes."

Ja, indirekte kan industrien også få hjælp af et helt andet valgløfte om at hæve selskabsskatten fra 21 til 28 pct. Det vil i så fald øge markedets appetit for skattekreditterne i ikke mindst de meget kapitalintensive havmølleprojekter, som der foreløbigt er knap 30 GW på vej af frem til 2035.

I den del af industrien er der da også udpræget glæde over valgresultatet. 

"Valget af den valgte præsident Joe Biden placerer havvindindustrien på kanten af betydelig vækst med støtten fra en regering, der lover at lægge betydelig fokus tilbage på vedvarende energi med havvind blandt modtagerne," siger adm. direktør for Business Network for Offshore Wind, Liz Burdock.

Svært senat

Imidlertid er det tvivlsomt, hvor meget af klimaplanen, der er realistisk at gennemføre. For størstedelen kræver mandat fra Kongressen, hvor partilinjerne er gravet fortsat mere afgrundsdybe de seneste fire år. Og mens demokraterne har genvundet flertallet i Repræsentanternes Hus, ser vejen til selv det spinkleste flertal i Senatet uhyre svær ud.

Det kræver, at demokraterne vinder begge pladser, når der afholdes kampvalg i Georgia til januar. Men selv alt tyder på at Joe Biden fik flere stemmer end Donald Trump i delstaten, så stemte langt flere republikansk senatsvalget. Kun statens særkrav om, at en kandidat skal have mindst 50 pct. af stemmerne for at vinde, holder holdt døren på klem – men republikaneren David Perdue fik immervæk 49,8 pct.

Selv uden et senatsflertal kan Joe Biden dog gennemføre en del politik på klima- og energiområdet via såkaldte præsidentielle dekreter. Det er i høj grad den vej, politikken på området er blevet ført såvel under Donald Trumps som Barack Obamas regeringsperioder på grund af netop splittelsen i Kongressen.

Foruden den nye indmeldelsesblanket i Parisaftalen kan præsidenten via dekret bl.a. blokere for olieboringer og rørledninger på føderalt land. Det vil f.eks. gælde i Arktis og gennem landets omfattende naturparker. Han kan indføre begrænsninger på metanudslip fra olie- og gasproduktion, presse mere ambitiøse brændstofkrav igennem via Clean Air Act og rulle mange af forgængerens dereguleringer tilbage.

Svær højesteret

I høj grad altså omgøre meget af det, som Donald Trump i løbet af de seneste fire år har omgjort fra Barack Obamas præsidentperiode. Til gengæld kræver det et flertal i senatet f.eks. at afvikle støtten til olieindustrien, genindføre skatterabat til køb af elbiler, ændre på Jones Act eller indføre en føderal CO2-afgift.

Selv om Joe Biden, der er kendt som en moderat pragmatiker, som det første har kaldt til national forsoning er det langt fra sikkert, at det lykkes at bygge politisk bro i Kongressen. Ganske vist mislykkedes Donald Trump som den første i et kvart århundrede at blive genvalgt til præsident. Men republikanerne kan samtidig se, at hans uforsonlige tilgang faktisk gav ham seks millioner stemmer mere, end han fik i 2016.

Derudover kan selv det præsidentielle dekret være et mindre effektivt våben end tidligere. For dekreterne kan – og bliver typisk – ankes til højesteret, hvor republikanerne i løbet af de seneste fire år med tre udnævnelser har sikret sig et markant flertal af konservative dommere.

Svært sammenhold

Endelig skal Joe Biden også balancere i forhold til sit eget parti. For selv om han med mere end 74 millioner stemmer fik større opbakning end nogen anden kandidat før ham, var den samlende faktor i høj grad fravalget af Donald Trump. For langt fra alle vælgere har stemt med samme ønsker og forventinger til den nye regering.

Trump's time is over. Young people and people of color organized to turn out in historic numbers. The result? They pushed @JoeBiden & @KamalaHarris to victory and saved American democracy.We delivered for them, now it’s their time to deliver for us. Here's your #ClimateMandate. pic.twitter.com/KkUaYJAVMk

— Sunrise Movement (@sunrisemvmt) November 7, 2020

Som det er blevet kortlagt, har Joe Biden ingen entydig forhistorie som klimaaktivist. Som vicepræsident under Barack Obama var han f.eks. med til at åbne for USA's skifergasevnetyr, hvilket han da trods også fortsat fastholder, at han ikke vil afskaffe, trods et umiddelbart stort skridt i en grønnere retning.

Allerede i fredags pegede den største interesseorganisation for USA's olie- og gasindustri, American Petroleum Institute, da også på en anden af Joe Bidens kommende balanceakter. I pegede organisationen på, hvor vigtigt den kontroversielle olierørledning Keystone XL er for en af demokraternes klassiske segmenter, den fagorganiserede arbejdskraft. Det skete i et tweet indledt med Joe Bidens valgslogan build back better.

API Blog: Build back better ... now: #Keystone_XL pipeline awards $1.6 billion in contracts with six U.S. labor unions to construct 800 miles of pipe across three states. KXL will deepen the U.S. oil relationship with neighbor and ally Canada: https://t.co/JNeTcy97iM pic.twitter.com/wAy3ZiX8P2

— American Petroleum Institute (@APIenergy) November 6, 2020

Grøn hjælpepakke

Spørgsmålet om arbejdspladser kan dog også blive centralt for Joe Bidens mulighed for at leve op til nogle af sine løfter på klima- og energiområdet. Først på den nye præsidents agenda står således gennemførelsen af en corona-hjælpepakke, som der kan pakkes en række grønne investeringer ind i. På samme måde, som Barack Obama gjorde det med sin genopretningsplan efter den økonomiske krise.

Blandt andet var der tidligere i år tværpolitisk opbakning til store investeringer i infrastruktur, der er afgørende for den videre udbygning af vedvarende energi. Lige som havvind er et af de områder, der på delstatsligt plan også ofte bakkes op af guvernører og kongresmedlemmer fra begge partier.

Men uanset hvad der kan gennemføres, står ét i hvert fald klart. Klimaet kommer til at ændre sig i Det Hvide Hus.

Trods uvisheden er i hvert fald ét klimamål vedtaget i USA

Nu er USA formelt ude af Parisaftalen om klimaet