Medie: 15. oktober er sidste chance for brexit-handelsaftale

Ifølge Bloomberg News er Boris Johnsons forhandlere klar til at trække sig, hvis der ikke er klarhed om rammerne den 15. oktober.
Boris Johnsons forhandlere er klar til at trække sig fra forhandlinger med EU. | Foto: -/AFP / PRU
Boris Johnsons forhandlere er klar til at trække sig fra forhandlinger med EU. | Foto: -/AFP / PRU
AF RITZAU FINANS

Hvis der ikke er udsigt til en handelsaftale mellem EU og Storbritannien inden 15. oktober, vil Storbritannien trække sig fra forhandlingsbordet.

Det skriver Bloomberg News onsdag.

På baggrund af en unavngiven kilde skriver mediet, at Boris Johnsons forhandlere bestemt er klar til at trække sig, hvis ikke der er klarhed om rammerne for en aftale inden udgangen af 15. oktober.

Fra Storbritanniens chefforhandler, David Frost, lyder det samtidig i dag, at landet arbejder hårdest muligt på at nå en aftale inden skæringsdatoen.

"Som vi nærmer os den 15., og datoen er meget tæt på allerede, vil jeg blive nødt til at advisere premierministeren om, hvorvidt hans betingelser er blevet mødt eller ej," siger David Frost ifølge Reuters.

Han understreger dog, at der er enighed mellem parterne på flere områder.

"Hvad der skal ske nu er, at vi har behov for fremgang primært inden for de områder, hvor der er stor afstand," siger David Frost.

EU tager første skridt i sag mod briterne om aftalebrud

Fem tidligere premierministre kritiserer Boris Johnson 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også