Britisk minister forsøger at mane til ro efter uroplaget brexit-uge

"Vi forsøger ikke at trække os tilbage fra vores protokolforpligtelser," garanterer Storbritanniens handelsminister, Greg Hands.
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Storbritannien truer ikke med at rive udtrædelsesaftalen, som er blevet underskrevet med EU, i stykker.

Det siger landets handelsminister, Greg Hands, fredag ifølge Reuters.

Premierminister Boris Johnsons regering har indtil nu afvist at tilbagekalde en plan, der vil bryde skilsmisseaftalen, selv om EU har sagt, at det vil kunne blive enden på fire års forhandlinger.

"Det er ikke en trussel om at rive aftalen i stykker. Vi forsøger ikke at trække os tilbage fra vores protokolforpligtelser, det er en afklaring i tilfælde af, at yderligere forhandlinger ikke munder ud i noget," siger Greg Hands til Sky News ifølge nyhedsbureauet.

Han tilføjer, at handelsaftalen mellem Storbritannien og Japan, som er indgået fredag, viser, at handelspartnere stadig vil handle med Storbritannien.

Retorikken er blevet skærpet

Det var med bekymrede miner, at EU-Kommissionen onsdag indkaldte til et ekstraordinært møde i en særlig komité, der er nedsat til at håndtere briternes exit fra EU, og hvor begge parter sidder.

Indkaldelsen skyldtes nemlig EU's bekymring over, at briterne onsdag med en ny lov ville ændre i et kapital i den udtrædelsesaftale, der blev indgået sidste år.

Det ekstraordinære krisemøde blev afholdt torsdag, hvor EU-Kommissionen slog fast, at tilliden mellem EU og Storbritannien har lidt skade - endda i alvorlig grad. Kommissionen mener, at det nu er op til Storbritannien at genopbygge tilliden mellem parterne.

EU-Kommissionen har krævet, at den britiske regering snarest fjerner de omstridte dele af lovforslaget. Det skal ske senest før oktober, fremgår det af en udtalelse.

EU har desuden slået fast, at Kommissionen "ikke vil holde sig tilbage" med at føre en sag, hvis det skulle blive nødvendigt.

Tidligere fredag oplyste den britiske regering, at den har indgået en frihandelsaftale med Japan. Det er den første af slagsen efter brexit.

 

Briterne indgår frihandelsaftale med Japan 

Briter lover at overholde EU-aftale før krisemøde om brexit

Avis: Johnson vil have tvetydige dele af EU-aftale omskrevet

Johnson lover at overholde EU-aftale - med små justeringer

Avis: Briterne gør klar til at løbe fra aftale om udtræden af EU 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også