CO2-udledninger fladede mod forventning ud i 2019

Udledninger i 2019 relateret til energisektoren var fuldstændig på niveau med 2018. Årsagen var i overvejende grad et dramatisk fald i udledning fra energiproduktion i den vestlige verden, der udlignende udviklingsøkonomiernes stigende kulforbrug.
Kulkraftværker bliver et stadig mere sjældent syn i den vestlige verden. Her ses det stadig aktive Neurath kraftværk i Tyskland. | Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix
Kulkraftværker bliver et stadig mere sjældent syn i den vestlige verden. Her ses det stadig aktive Neurath kraftværk i Tyskland. | Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Den gode nyhed i dag er, at CO2-udledning relateret til energisektoren ikke er steget siden 2018. Dermed brydes den opadgående spiral, der de sidste 30 år med få undtagelser har øget udledningen.

Den dårlige nyhed er, at 2019 ligesom 2018 er det år, hvor energisektoren har udledt mest CO2 på globalt plan.

Det viser nye tal fra det internationale energiagentur, IEA. Adm. direktør Fatih Birol håber nu, at tendensen fortsætter.

"Nu skal vi arbejde hårdt for at sikre, at 2019 bliver husket som den definitive top i globale udledninger og ikke blot endnu en pause i vækst," siger han i en pressemeddelelse.

De 33,3 gigaton CO2, som energiaktivitet udledte i 2019, består af 11,3 gigaton fra udviklede økonomier og 22 fra resten af verden. Eftersom de udviklede økonomier udledte 0,4 gigaton mindre CO2 i 2019 i forhold til 2018, fortsætter de sidste mere end 10 års tendens. Udledningen fra den udviklede verdens energisektor toppede i 2007 med 13 gigaton CO2.

Tendensen har dog også overordnet set været, at reduktionen i den udviklede verden er blevet mere end spist op af kulhungrende udviklingsøkonomier. Udledningen fra den udviklede del af verden er på det laveste niveau siden 1990.

Båret af vedvarende energi

Som enkeltstående land i absolutte tal har USA førertrøjen, hvilket til dels kan tilskrives landets størrelse. 140 mio. ton blev udledningen fra energirelateret aktivitet reduceret med i USA, hvilket svarer til 2,9 procent. EU er også godt med i form af en reduktion på 160 mio. ton svarende til 5 pct., mens Japan excellerer i Asien med en reduktion på 45 mio. ton svarende til 4 pct.

I resten af verden steg udledningen samlet set med 400 mio. ton CO2 i 2019.

De positive takter fra de udviklede økonomier er ifølge IEA et resultat af den grønne omstilling i energisektoren, hvor især strømproduktion fra kul er i frit fald. For første gang nogensinde blev der i de udviklede økonomier produceret mere strøm fra naturgas end kul. Samtidig har vindenergi næsten indhentet kul i forhold til strømproduktion i udviklede økonomier, noterer IEA.

"Det er et bevis på, at en omstilling til ren energi er undervejs - og det er ligeledes et signal om, at vi har muligheden for på meningsfuld vis at reducere udledninger gennem ambitiøse investeringer og lovgivning," siger Fatih Birol.

Sektoren stejler over tvangsfjernede fossile fyr

Det skal være gratis at køre over Storebælt i elbil

Gasnettets udledning er på niveau med elnettets 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også