Sektoren stejler over tvangsfjernede fossile fyr

Hvis den sidste udledning en gang i fremtiden skal fjernes i energisektoren, så bliver det sandsynligvis olie- og varmefyr, som står for skud. Det er dog stadig uklart, hvordan det skal gøres.
Hvis de sidste to mio. ton CO2 skal fjernes fra energisektoren, er det sandsynligvis nødvendigt at kigge på olie- og gasfyr. | Foto: Thomas Borberg
Hvis de sidste to mio. ton CO2 skal fjernes fra energisektoren, er det sandsynligvis nødvendigt at kigge på olie- og gasfyr. | Foto: Thomas Borberg

Regningen for at fjerne de sidste naturgas- og oliefyr kan meget ende hos vrangvillige boligejere, der skal lokkes med store økonomiske incitamenter eller tvinges, hvis regeringens klimamål skal nås.

Det skriver Berlingske i dagens udgave, hvor det pointeres, at det forventede nedslag i pris på omkring 40.000 på en varmepumpe, såfremt boligen har et fossilt fyr, sandsynligvis er utilstrækkeligt, da mange huse er for dårligt isoleret til, at det kan svare sig på den længere bane.

"Det giver ikke mening, når husene er dårligt isoleret. Der er et stort varmetab i forhold til almindelige huse. Derfor kan bestemte boligejere, eksempelvis ude på landet, have et problem med at skifte til en varmepumpe," siger Troels Hartung, energipolitisk konsulent for Tekniq Arbejdsgiverne, til Berlingske.

Politisk fokus

Det er endnu ikke fuldstændig klart, hvordan regeringen vil håndtere udfordringen med de mange olie- og naturgasfyr i landet. Radikale og SF har tidligere meldt klart ud, at de ønsker at forbyde oliefyr, hvilket Enhedslisten og Alternativet støtter op om.

Regeringen selv har dog meldt noget mere forsigtigt ud, omend energiminister Dan Jørgensen (S) så sent som i sidste måned ifølge EnergiWatch understregede vigtigheden af at kigge på området.

"Jeg er enig i, at det vil være gavnligt for den grønne omstilling at øge hastigheden, hvormed gas- og oliefyr udfases. Regeringens bud på, hvordan varmesektorens drivhusgasudledninger reduceres mest hensigtsmæssigt, vil fremgå af den kommende klimahandlingsplan," sagde han.

Klimaminister ind i fjernvarmeslagsmål med statens gasselskab

Klimaminister efter hård branchekritik: Alt andet ville være uansvarligt

Hofor sender Amagerværket i fuld sving

Afgiftsfri overskudsvarme vil koste 45 mio. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også