EnergiWatch

Svensk vindenergi skuer mod dominansen efter rekordår

I 2019 blev der bygget 1,6 GW nye møller og bestilt 2,5 GW nye møller. Det er endnu et rekordår for den svenske vindudbygning, men Svensk Vindenergi fæstner i stedet blikket mod 2023, hvor vindenergi kommer til at udgøre basen for svensk el sammen med vandkraft.

Charlotte Unger Larson ser rekordåret 2019 som en trædesten til vindenergiens dominans i Sveriges elproduktion. Foto: PR / Svensk Vindenergi

Den sekulære meditationsform mindfulness handler om at sætte farten ned og være nærværende i nuet uden at bekymre sig om fremtiden. Uanset om det er den om en time, en uge, et år eller årti.

Det kunne Svensk Vindenergis adm. direktør, Charlotte Unger Larson, muligvis trænge til. For på trods af at grunden til vores snak er brancheorganisationen Svensk Vindenergis årsrapport for vindudbygningens udvikling i Sverige, virker hun ikke synderlig interesseret i at tale om 2019.

"Jeg er virkelig stolt på vegne at alle vores medlemmer," siger hun kortfattet for derefter at påpege i en regibemærkning, at 2019 var det bedste år nogensinde for vindenergien i Sverige i forhold til installeret kapacitet og investeringer.

Med 2.506 MW bestillinger på nye vindmøller i løbet af 2019, og 1.588,4 MW nyinstalleret kapacitet er der tale om et vindmarked, som der ikke findes mange af i verden.

Når Charlotte Unger Larson ikke sætter sig ned, tager en dyb vejrtrækning og fokuserer på nuet er det fordi, at 2019 som rekordår for Svensk Vindenergi blot er en parentes i fortællingen om vindenergiens sejrstogt i Sverige.

For som installeringsvilligheden illustrerer, kommer 2020 også til at være et rekordår med forventede 1899 MW installeret kapacitet, for blot året efter at blive overhalet af 2021, hvor Svensk Vindenergi forventes, at der vil blive installeret 2158 MW.

I løbet af 2019 forlød det, at den installerede kapacitet ville ramme 2 GW og i visse kroge blev der endda hvisket om 2,5 GW. Det førstnævnte mål har Svensk Vindenergi selv meldt ud, men det blev som bekendt altså ikke noget.

Ikke at det er noget, som Charlotte Unger Larson tager synderlig tungt. Det er blot endnu et aspekt, som gør 2020 til et endnu bedre år end 2019.

"Der har været nogle forsinkelser i løbet af december på grund af vejret, og det er den primære grund til, at vi ikke indfrier forventningerne til 2019, men vi regner blot med, at projekterne bliver færdige i 2020 i stedet," siger hun.

Unavngivet.png
Indgåede kontrakter på vindmøller i MW fordelt på kvartaler. Foto: PR / Svensk Vindenergi

Vinden som fundament

I stedet for at dvæle ved rekordåret 2019 vil Charlotte Unger Larson fremhæve Svensk Vindenergis base case scenario for de næste år, hvor organisationen forventer, at produktionen fra vind kommer til at ramme 44 TWh i 2023. Det er mere end en fordobling af de 19,5 TWh elektricitet, som vinden skabte i slutningen af 2018.

Det er 2023, som Svensk Vindenergi kigger frem mod. Det er nemlig året, hvor vindens dominans i Sverige ikke kan anfægtes.

"Til den tid vil 30 pct. af elektriciteten komme fra vindkraft, og så er der ikke længere nogen diskussion: Vindenergi kommer til at udgøre basen af det svenske elsystem sammen med vandkraft. Det kan vi kun være glade for, især når sameksistensen med vandkraft skaber så gunstige forhold for en svensk strømproduktion, der drives af 100 pct. vedvarende energi,” siger Charlotte Unger Larson og fremhæver vandreservoirs som energilagre til perioder med lav vindproduktion.

Unavngivet.png
Svensk Vindenergis prognose for udbygningen i kapacitet, produktion og antal vindmøller. Foto: PR / Svensk Vindenergi

Det væsentligste ved de tal er, at den hidtidige juvel i den svenske elproduktion, atomkraft, henføres til tredjepladsen i forhold til produktion. I den offentlige debat i Sverige er rekordåret for svensk vindudbygning nemlig gået relativ ubemærket hen i skyggen af fission.

Atomdiskussionen

"Vi har valgt at gå," sagde Moderaternes energiordfører, Lars Hjälmered, da han tog sin kollega fra Kristdemokraterne, Camilla Brodin, med under armen og udvandrede fra forhandlingerne til Sveriges nye energiplan, energiöverenskommelsen, i midten af december.

Det var en central begivenhed, da to store partier forlod en fælles energipolitik, der havde udpeget et energisystem på 100 pct. vedvarende energi som mål. Årsagen var uenighed om atomkraftens rolle i fremtiden, og med lukningen af Ringhals 2 blussede diskussionen i offentligheden op påny.

Den diskussion har ikke levnet megen plads til vindenergien, der på trods af en udbygning med stormskridt stadig har brug for en række politiske beslutning for at sikre tiltroen til det svenske marked og kickstarte havvindens rolle i Sverige.

Navnligt venter industrien på to løfter fra Riksdagshuset om en stopmekanisme for certifikatsystemet, som oprindeligt skulle have været på plads før jul, og en ordning for havvind, der fjerner tilslutningsafgiften. Disse to tiltag er vigtige, da den buldrende udbygning i Sverige delvist er præget af et goldrush for at klemme de sidste dråber ud af certifikatordningen, der formelt stopper i tandem med Norge ved udgangen af 2021.

Derfor kan udbygningen i dag se frem til et mindre slow down i 2021, hvis den nuværende politiske uro på energiområdet fortsætter.

Det er langtfra sikkert, at vi har set toppen af udviklingen

Charlotte Unger Larson, adm. direktør for Svensk Vindenergi

Charlotte Unger Larson er dog stadig optimistisk.

"Man kan diskutere, hvorvidt der kommer til at være et slow down efter 2021. En stor del afhænger også af det politiske system, hvor vi lige har set to store partier forlade energiöverenskommelsen. Men nu så vi så også lige, at Stena Renewables lagde en stor ordre på trods af det, så der er ikke noget, der tyder på, at det har haft en indvirkning på appetitten på investeringer," siger hun med henvisning til Stena Renewables bestilling af 36 Vestas-møller på i alt 155 MW til parken Åby-Alebo.

I dag regner nye vindparker ikke støtte fra certifikatsystemet ind i deres businesscase, da konsensus i branchen er, at støttesystemet er kollapset under den hastige udbygning. Ikke desto mindre er en ordentlig stopmekanisme vital, da tidlige projekters finansiering kan hænge i en tynd tråd ved et abrupt stop.

"Efter de to partiers exit fra energiöverenskommelsen har spørgsmålet om atomkraft stjålet meget af opmærksomheden, hvilket har skabt en forsinkelse. Men vi forventer meget snart en afklaring," siger Charlotte Unger Larson.

Det næste kapitel

Stopmekanismen for certifikatsystemet kan ses som afslutningen på landvindens guldalder i Sverige, og derfor presser Svensk Vindenergi på for at tilslutningsafgiften for havvind fjernes.

Hvis det lykkes, og der kommer en glidende overgang, forventer Charlotte Unger Larson, at de sidste par års opadgående kurve kan fortsætte i mange år endnu.

"Udbygningen kommer i skridt, og vi har jo historisk set været lidt bagefter i Sverige. Nu udvikler landvind sig hastigt, men når det topper, regner vi med at se en fantastisk udvikling indenfor havvind. Så det er langtfra sikkert, at vi har set toppen af udviklingen indenfor vindenergien i Sverige endnu," siger hun.

Processen er allerede i gang, men er i øjeblikket strandet i Bruxelles, hvor det diskuteres, hvorvidt det vil være konkurrenceforvridende at fjerne tilslutningsafgiften.

Jagten på gode projekter

Imens arbejder Svensk Vindenergi med at sikre, at udbygningen af landvind fortsætter i lige så høj takt som hidtil. Der er dog en bagside af medaljen.

"Det er blevet sværere at få gode projekter, og det er blevet sværere at få tilladelser til at bygge i de gode vindområder," siger Charlotte Unger Larson.

Vindenergi kommer til at udgøre basen af det svenske elsystem

Charlotte Unger Larson, adm. direktør for Svensk Vindenergi

Visse steder i industrien sås der tvivl om, hvorvidt der vil være tilstrækkeligt med projekter, og frygten er, at de vil begynde at tørre ud fra 2023.

"Det er naturligvis også en konsekvens af udbygningen, men det er noget, som vi har opdaget, og som vi ser som det vigtigste område at arbejde med lige nu. Der er det politiske signal naturligvis vigtigt," siger hun og påpeger, at alle Riksdagens partier med undtagelse af Sverigedemokraterna er for mere vindenergi:

"Derfor forsøger vi at få indbygget klimaeffekter i tilladelsesprocesserne, så det også tæller med, når kommuner skal tage beslutninger," siger direktøren.

De forskellige bump på vejen kan dog ikke ændre ved, at 2019's rekordstore vindudbygning på trods af en installeret effekt på 1588,4 MW sandsynligvis kommer til at stå i skyggen af de næste år, hvor knopskydningen af vindparker i Sverige kommer til at tage endnu mere fart.

Svensk vindudvikler tredobler omsætningen

Ny gaskæmpe opstår i Sverige

Vattenfall snupper svensk solkontrakt

Nordiske systemoperatører blæser til krig mod truende vindkollaps

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere