Dan Jørgensens hemmeligt-stemplede undergrundslicens til A.P. Møller uden fortilfælde

Det var uden fortilfælde, da energiminister Dan Jørgensen valgte at stemple sin redegørelse for tildelingen af eneretten til indvinding af geotermi som fortrolig.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Da klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) for få måneder siden oversendte en redegørelse til Folketinget om, hvorfor han havde tildelt A.P. Møller Fondens investeringsselskab eneretten til indvinding af geotermisk varme i den nordsjællandske undergrund, stemplede han redegørelsen som fortrolig.

Men det var uden fortilfælde, og Dan Jørgensens embedsmænd i klima-, energi og forsyningsministeriet vil ikke i fremtiden følge samme procedure om fortrolighed i adgangen til den danske undergrund med mindre særlige forhold taler for det.

Det fremgår af et svar, som ministeriet har sendt til EnergiWatch, der erfarer, at årsagen til fortroligheden skyldtes en række spørgsmål fra medlemmer af Folketingets energi-, klima- og energiudvalg fra blandt andet udvalgsformanden, den radikale Ida Auken.

Revurdering

"På baggrund af det rejste spørgsmål om fortrolighed ved oversendelse til Folketinget har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet revurderet behovet for fortrolighed ved oversendelsen af sådanne sager, hvorfor § 6-redegørelse for geotermitilladelser fremadrettet fremsendes til Folketinget uden krav om fortrolighed, såfremt der ikke er særlige forhold, der taler for det," hedder det i svaret fra ministeriet.

Licenser til efterforskning og indvinding af geotermi, varmt vand fra undergrunden til landets fjernvarmesystemer, er for første gang herhjemme blevet et konkurrencemarked, siden A.P. Møller Fondens investeringsselskab, A.P. Holding, tilbage i 2018 annoncerede sin plan om at investere 8-10 mia. kr. i geotermi i stor skala i de fire tættest befolkede områder i Danmark i Hovedstadsområdet, Aarhus, Aalborg og Nordsjælland.

Også Geotermisk Operatørselskab, Geoop, med det tyske energiselskab Eon og Iceland Drilling i ejerkredsen, er ansøger om licenser til den danske undergrund i jagten på geotermisk varme, der som vedvarende, grøn energikilde er vurderet til at kunne levere op mod 30 pct. af behovet herhjemme, hvor fjernvarmen forsyner omkring 3,6 mio. danskere i 1,7 mio. husstande.

Eon: ikke værdigt

"Det er grundlæggende ikke et oplyst folkestyre værdigt, at processen for licenstildelinger er så ukoordineret og tilfældig som det desværre er tilfældet. Forløbet omkring § 6-redegørelsen og tildeling af geotermilicenserne viser kun alt for godt, at der er behov for en modernisering af hele processen for tildeling af geotermitilladelser i henhold til undergrundsloven. Der skal være konkurrence på markedet, og det bør tildelingsprocessen naturligvis afspejle," forklarer Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef i Eon.

Han mener, at den nuværende proces risikerer at forsinke den grønne omstilling og gøre det dyrere for varmekunderne.

"I 2018 advarede vi om, at hvis man ikke moderniserede tildelingsprocessen, så kunne det skabe den uheldige situation, hvor Energistyrelsen tildelte licensen til virksomhed A, mens det lokale varmeselskab ville indgå en varmeaftale med virksomhed B. Dengang var bekymringen blot hypotetisk. I dag kan man konstatere, at det flere steder er blevet til virkelighed. Men det er jo blot et argument for at give processen et kvalitetstjek," siger Peter Bjerregaard.

Lilleholt: Ikke til diskussion

Da Dan Jørgensens forgænger, Venstres Lars Chr. Lilleholt, i foråret 2019 tildelte A.P. Møller Holding licens til geotermi i Aarhus og Aalborg skete det umiddelbart efter, han havde oversendt en såkaldt paragraf 6-redegørelse til energiudvalget.

Redegørelsen udgør grundlaget for licenstildelingen og beskriver i grove træk arbejdsprogrammet og baggrunden forvalget af den pågældende operatør, og i Lars Chr. Lilleholts tilfælde uden et påhæftet stempel om fortrolighed.

"Det var overhovedet ikke til diskussion," siger Lars Chr. Lilleholt i dag på spørgsmålet om, hvorfor redegørelsen om geotermi-licens til Folketinget om A.P.Møller Holdings licens i Aarhus og Aalborg ikke var underlagt fortrolighed.

I december oplyste klima- og energiministeret til EnergiWatch, at det i forbindelse med tildeling af licenser i de to byer var en fejl, at materialet ikke var fortroligt. En "procesfejl", fordi der var tale om fortrolige orienteringer mellem ministeren og udvalget, indtil der er truffet beslutning om, hvem der skal have tilladelsen, lød det.

I ministeriets skriftlige svar til Energiwatch for nylig lød forklaringen:

"Paragraf 6-redegørelser for geotermitilladelser efter undergrundsloven er hidtil blevet håndteret på den måde, at de oversendes til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget uden fortrolighed. Paragraf 6-redegørelser for geotermitilladelsen i Aalborg og Aarhus fulgte således denne tilgang for oversendelse til Folketinget," skriver ministeriet og konstaterer, at ministeriet har revurderet behovet for fortrolighed ved oversendelse til udvalget af sådanne sager, og at åbenhed vil gælde fremover med mindre særlige forhold taler for det modsatte.

Økonomisk støtte

Status i dag er, at A.P. Møller Holding siden 2018 har forhandlet med Aarhus Kommune om en geotermisk varmekontrakt.

Aarhus Kommune meddelte i slutningen af november sidste år Dan Jørgensen og Folketingets klima- og udvalg, at det vil kræve økonomisk støtte fra staten for at komme det sidste stykke i mål med en aftale om en 30-årig kontrakt. En støtte, der skal gives ved at fjerne elvarmeafgiften for geotermisk fjernvarme og samtidig yde et offentligt tilskud på fem øre per kilowatttime fjernvarme.

I Aalborg har A.P. Møller Holding trods licens trukket sig og meddelt, at selskabet ikke vil byde på et verserende EU-udbud på 100 megawatt geotermi, fordi Aalborg Forsyning modsat Aarhus har valgt en forretningsmodel, hvor selskabet selv vil eje og drive de geotermiske anlæg, når de er leveret nøglefærdigt fra den valgte leverandør. En forretningsmodel, der er foreslået af Geoop og som af Aalborg Kommune er forklaret med, at den er væsentlige billigere for fjernvarmeforbrugerne.

I hovedstadsområdet, landets mest attraktive område for indvinding af geotermi i kraft af vandressourcerne i undergrunden og et stort fjernvarmenet, er A.P. Møller Holding og Geoop eneste ansøgere til licenser. Her afventer de største forsyningsselskaber anført af bl.a. Hofor udfaldet i Aalborg og Aarhus.

Energiminister hemmeligstempler centralt dokument i A.P. Møller-licens 

Ordførere kræver ministersvar om geotermi-licenser 

Eon: Suspender licenser til geotermi 

Nye licensregler for geotermi kan være på vej

Medie: Tekniske problemer stopper geotermianlæg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også