Store CO2-udledere undgår afgifter

Selskaber, som tilsammen står for halvdelen af industriens udslip, slipper for at betale skat for deres udledninger. Det skriver DR.
Cementgiganten Aalborg Portland er blandt de 42 selskaber, der ifølge DR ikke behøver at betale klimafgifter før 2030. | Foto: Mie Brinkmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Cementgiganten Aalborg Portland er blandt de 42 selskaber, der ifølge DR ikke behøver at betale klimafgifter før 2030. | Foto: Mie Brinkmann/Politiken/Ritzau Scanpix

Virksomheder som Arla, Rockwool og Aalborg Portland behøver ikke at betale CO2-afgifter de næste 10 år. Det samme gør sig gældende for 39 andre virksomheder i en pulje, som i alt står for halvdelen af industriens udledninger. Selskaberne har fået gratis CO2-kvoter, mens alle mindre og mellemstore virksomheder må betale for deres udledninger.

Det skriver DR på baggrund af en aktindsigt fra Energistyrelsen. Over for DR retter både Enhedslisten og De Radikale kritik af ordningen.

"Det er dybt uholdbart, at de allerstørste udledere ikke betaler. Sådan skal det ikke være. Derfor foreslår vi i Enhedslisten, at man indfører en generel CO2-afgift, sådan at de store virksomheder også skal betale til den grønne omstilling," lyder det f.eks. fra Mai Villadsen, der er klimaordfører for Enhedslisten.

Storudleder leder partnerskab

Som tidligere beskrevet af CleantechWatch står Aalborg Portland i spidsen for et af regeringens 13 klimapartnerskaber, som over de kommende måneder skal komme med input til, hvordan Danmark kan opnå målet om en 70-procents CO2-reduktion i 2030.

Altså på det tidspunkt, hvor Aalborg Portland først står til at skulle til lommerne for at betale for sin egen CO2-udledning. Cementproducenten er den klart største CO2-udleder i Danmark.

 

Rockwool-topchef går efter tocifret vækst i salg af alternative stenuldsprodukter 

Regeringen vil have Danmarks globale klimaaftryk med i lov 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Astrid Vellguth

Indtjeningen daler hos Total Energies

For abonnenter

Læs også