Frankrig vil indføre grøn standard for selskaber i EU

Europæiske selskaber skal underligges en tvungen grøn standard, lyder det fra Frankrig, der sender en opfordring til EU i kampen mod CO2-udledning.
Foto: Thomas Borberg/pxtb04942.jpg
Foto: Thomas Borberg/pxtb04942.jpg
AF RITZAU FINANS

Frankrig opfordrer til, at EU indfører en tvungen grøn standard for europæiske selskaber og samtidig formulerer en fællesdefinition af "grønne" produkter.

Det siger Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, ifølge Financial Times.

I et interview med avisen opfordrer den franske finansminister til flere grønne tiltag i kampen mod CO2-udledning.

"Vi rykker os ikke hurtigt nok," siger Bruno Le Maire til Financial Times.

"Vi er ved at tabe CO2-kampen, og vi er nødt til at vinde den," fortsætter han.

Ministeren fortæller også, at Frankrig satser på at stoppe alle sine institutioners kulinvesteringer i Europa inden for ti år.

Bruno Le Maire siger til Financial Times, at grøn finansiering er essentiel i overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi. Såkaldt "greenwashing", hvor virksomheder pynter sig som klimavenlige uden egentlig at gøre noget for at mindske CO2-udledning, er dog fortsat et problem.

Samtidig anerkender han, at EU tager hånd om sagen med unionens planlagte taksonomi - et regelsæt, der skal fastsætte kravene for, hvornår og i hvor høj grad et produkt er grønt.

Det er dog nødvendigt, at der handles snart og inden udgangen af 2021, mener finansministeren.

Samtidig med Bruno Le Maires opråb er grønne tiltag undervejs andre steder i EU. Både den nye chef for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, og EU-Kommissionens topchef, Ursula von der Leyen, har opfordret til grønne tiltag.

Lagarde vil skrive klimaforandringer ind i ECB's strategi

EU-Parlamentet erklærer undtagelsestilstand for klimaet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også