Debat: Udenomssnak fra presset tilsyn

Forsyningstilsynets direktør snakker udenom, skriver Dansk Fjernevarme i dette debatindlæg. Her opfordrer de direktøren til, at gå ind i en konstruktiv dialog om dformningen af en regulering i stedet for at holde fast i en utidssvarende reguleringsmetode.
Foto: PR Dansk Fjernvarme
Foto: PR Dansk Fjernvarme
AF RUNE MOESGAARD, POLITISK CHEF I DANSK FJERNVARME

Dansk Fjernvarme har fremlagt et detaljeret forslag om, hvordan en regulering af fjernvarmeselskaberne, der understøtter fremadrettede mål om en omkostningseffektiv grøn omstilling, kan skrues sammen. Det kan ske i én samlet aftale mellem Forsyningstilsynet, Dansk Fjernvarme og alle fjernvarmeselskaberne. I aftalen forpligter selskaberne sig til hver især at anvende alle de virkemidler, som i praksis kan gøre dem mere effektive, samtidig med at de gennemfører en grøn omstilling til at blive 100 pct. CO2-neutrale i 2030.

Vores forslag kan ses som en variant af en reguleringsform, der omtales som aftalebaseret regulering.

Forsyningstilsynet har netop udarbejdet et såkaldt "analysepapir" om aftalebaseret regulering. Papiret vedrører den traditionelle form for aftalebaseret regulering, som typisk indføres efter en årrække med indtægtsramme- og benchmarkregulering. Aftalerne indgås her typisk mellem hvert enkelt selskab og deres kunder. Reguleringsmyndigheden kommer kun på banen, når parterne ikke kan blive enige. I givet fald bliver det med en trussel om at gå tilbage til den tidligere regulering med indtægtsrammer og benchmarking.

Misforståelser

I en artikel i EnergiWatch 8. november 2019 sammenblandes vores kritik af regulering med indtægtsrammer og benchmarking som værende utidssvarende, vores forslag til en ny regulering i form af en samlet aftale for alle selskaberne, og Forsyningstilsynets konklusioner ift. regulering baseret på separate aftaler mellem hvert enkelt selskab og deres forbrugere.

Det kommer der en række misforståelser ud af.    

Det fremgår f.eks. af artiklen, at vi skulle have argumenteret for lempelser i fokusset på effektivisering. Det gør vi ikke. Vores forslag indebærer tværtimod, at fjernvarmeselskaberne skal forpligtelse sig til at anvende alle de virkemidler, som kan gøre dem mere effektive, og vores forslag indebærer derfor i praksis et markant skærpet fokus på effektivitet. Det er en markant stramning i forhold til den nuværende regulering af sektoren.

Det fremgår videre af artiklen, at vi skulle have fremlagt forslag om at få lov til at ansøge om at foretage investeringer i grøn omstilling hos Forsyningstilsynet. Vi ønsker bestemt ikke et system, hvor selskaberne skal søge om lov til at foretage grønne investeringer hos Forsyningstilsynet. Tværtimod advarer vi kraftigt mod, at det indføres et system, hvor en myndighed, der alene har kompetencer i effektivitetsregulering, skal beslutte, hvilke investeringer i grøn omstilling selskaberne må foretage.

Udenomssnak fra Forsyningstilsynet

Artiklen indeholder også flere eksempler på udenomssnak fra Forsyningstilsynets direktør Carsten Smidt.

Han citeres blandt andet for, at det er noget vås, når vi i en tidligere debatartikel har peget på, at Forsyningstilsynet kun har gammeldags regulering på hylderne. Vores synspunkt er her baseret på, at Forsyningstilsynets hylder kun omfatter tre reguleringsformer: (1) Hvile-i-sig selv-regulering, som Forsyningstilsynet opfatter som utidssvarende. (2) Indtægtsrammer og benchmarking, som iht. de nuværende politiske signaler opfattes som utidssvarende. (3) Aftalebaseret regulering i form af separate aftaler mellem det enkelte selskab og deres kunder, som ikke anses som en anvendelig regulering af fjernvarmeselskaberne.

Det fremstår derfor som udenomssnak, når Forsyningstilsynet ikke forholder sig til, at den regulering med indtægtsrammer og benchmarking, som Forsyningstilsynet ønsker, går i den stik modsatte retning af de politiske signaler om et opgør med centralisering, kortsigtet styring, bureaukrati, kontrol og for mange krav om dokumentation osv.

Det fremstår også som udenomssnak, når Forsyningstilsynet konkluderer, at man ved aftalebaseret regulering risikerer at fjerne fokus fra økonomisk effektivitet, hvis selskaberne også forpligter sig til andre mål, herunder mål om grøn omstilling.

Virkeligheden er, at fjernvarmeselskaberne står foran en kæmpe udfordring, hvor produktionen skal omstilles til CO2-neutral fjernvarme. Forsyningstilsynets opgave burde være medvirke til at udvikle en regulering, som kan understøtte selskabernes opgave om at gennemføre en omkostningseffektiv grøn omstilling – ikke at tale for en regulering, som vil besværliggøre det.

Skal understøtte fremadrettede mål

Vi ser vores forslag en mulighed for, at Forsyningstilsynet kan få en moderne og tidssvarende løsning på hylderne.

Vores forslag er således skræddersyet til de politiske mål om en omkostningseffektiv grøn omstilling og de politiske signaler om mindre bureaukrati og statslig styring.  I stedet for at holde fast i et ønske om at indføre en regulering, som ikke passer med de politiske signaler og de fremadrettede mål for fjernvarmen, burde Forsyningstilsynet derfor se vores forslag som et konstruktiv bud på, hvordan en fremtidssikret regulering kan skrues sammen.

Forsyningstilsynet: Det er noget vås fra Dansk Fjernvarme

Debat: Tilsyn har kun gammeldags regulering på hylderne

Debat: Behov for modernisering af monopolreguleringen  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Ge Vernova

GE sagsøges for designfejl på 1,5 GW vindmøller

For abonnenter

Læs også