Dansk Energi: Finanslov risikerer at dræbe markedet for elbiler

Regeringens finanslovsforslag får mere ris end ros af Dansk Energi. De mener, at forslaget mangler konkrete forslag til, hvodan den grønne omstilling skal hjælpes på vej. Især elbilerne er blevet ladt i stikken, siger adm. direktør Lars Aagaard.
Foto: PR / Dansk Energi
Foto: PR / Dansk Energi

En gennemgang af regeringens foreløbige forslag til den kommende finanslov har ledt til løftede øjenbryn hos Lars Aagaard, adm. direktør for Dansk Energi.

Indtil videre er det blandt andet sluppet ud, at regeringen agter at afsætte en mia. til grøn forskning. Derudover vil regeringen oprette en pulje til velfærd på 2,1 mia. kr. til blandt andet minimumsnormeringer og grøn omstilling.

Et gabende hul er dog elbilerne, siger Lars Aagaard.

"Vi anerkender, at regeringen vil afsætte en milliard til grøn forskning, men det varer længe, før vi ser konkrete resultater. Og vi anerkender, at regeringen lægger op til fortsat at fritage ladestrøm til biler for afgifter, men det er simpelthen ikke nok. Det alene får ikke folk over i elbilerne," siger Lars Aagaard i en pressemeddelelse.

Registreringsafgiften vil som det ser ud i dag stige fra fra 40 til 65 pct. 1. januar 2021, samtidig med at fradraget på 77.000 kr. forsvinder. Selvom 2021 kan lyde som en fjern fremtid, påpeger Lars Aagaard, at der skal handles nu, hvis markedet for elbiler ikke skal lide en stille død.

"Gør man ingenting i de kommende finanslovsforhandlinger, kommer elbilerne simpelthen ikke til Danmark. Vi kan ikke vente med afklaring til slutningen af 2020, for så dør elbilsmarkedet. Vi håber derfor på, at oppositionen vil presse regeringen til at afsætte et beløb af den reserve, som er afsat i Finanslovsudspillet til 2021 og 2022 til at understøtte elbilsmarkedet. Der er brug for afklaring," siger Lars Aagaard.

Udover en opprioritering af elbiler, så Dansk Energi gerne, at finansloven havde mere fokus på varmepumper, samt at den såkaldte Bredbåndspulje består.

Klimarådet vil stille skrappere krav til regeringen

Dansk Energi kræver anbefalinger om skærpet tilsyn fjernet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Ge Vernova

GE sagsøges for designfejl på 1,5 GW vindmøller

For abonnenter

Læs også