Britisk regering sender EU ventet dokument om grænseproblem

Efter møde mellem Boris Johnson og Jean-Claude Juncker har briterne sendt brev til EU om grænsen til Irland.
Foto: Emmanuel Claude/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Emmanuel Claude/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

I månedsvis har EU-landene efterspurgt svar fra Storbritannien på, hvordan briterne vil håndtere grænsen mellem Irland og Det Forenede Kongerige efter brexit.

Torsdag bekræfter EU-Kommissionen, at man har modtaget et dokument fra briterne om det særlige grænseproblem.

"Vi har modtaget dokumenter fra briterne, og på den baggrund vil vi tage fat på tekniske diskussioner i dag og i morgen om aspekter, der vedrører told, varer, sanitære og plantesanitære regler," siger talskvinden.

Hun vil ikke oplyse videre detaljer om dokumentet.

Udfordringen med grænsen udspringer af, at EU skal have en ydre grænse mellem Irland og Nordirland, hvis Det Forenede Kongerige forlader EU.

Problemet er, at den skrøbelig fredsproces på Den Irske Ø gør det svært at håndtere en egentlig grænse.

Det britiske dokument, som EU-Kommissionen har modtaget, er blevet sendt, efter at den britiske premierminister, Boris Johnson, mandag mødtes med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i Luxembourg.

Fredag skal EU's chefforhandler for brexit, Michel Barnier, mødes med den britiske brexitminister, Stephen Barclay, i Bruxelles. Det bekræfter EU-Kommissionens talskvinde.

 

OECD: Brexit udgør stor økonomisk risiko

EU forlanger konkrete brexitforslag fra stædig Johnson 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Ge Vernova

GE sagsøges for designfejl på 1,5 GW vindmøller

For abonnenter

Læs også