EnergiWatch

Johnson suspenderer parlamentet og lover brexit ved deadline

Boris Johnson nægter fortsat at følge lov, der forhindrer brexit uden en skilsmisseaftale.

Foto: GLYN KIRK/AFP / AFP

Det britiske parlament blev natten til tirsdag suspenderet, efter et døgn med højspændt debat og afstemninger.

Først trådte den lov, som Underhuset har vedtaget uden om regeringen, der forpligter den til at bede om udsættelse af brexit uden en aftale, i kraft.

Dernæst afviste parlamentet at lade premierminister Boris Johnson udskrive nyvalg.

Dette førte til, at premierministeren igen nægtede at ville efterkomme ønsket om at bede om en udsættelse.

Sådan konkluderedes et dramatisk døgn i det britiske Underhus, hvor usikkerheden om brexit om muligt er større, end den var før, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hele debatten i Underhuset var natten til tirsdag præget af mundhuggeri og højlydte tilråb parlamentsmedlemmerne imellem.

Da det stod klart, at suspenderingen af parlamentet officielt trådte i kraft, bar flere medlemmer skilte med påskriften "bragt til tavshed", ligesom flere råbte "skam dig" til regeringspartiets medlemmer.

Ifølge flere britiske medier, herunder The Guardian, er resultatet dog fortsat, at Johnson har mistet kontrollen med brexitprocessen.

Han er forfatningsmæssigt bundet til at bede om udsættelse, medmindre han kan lande en aftale med EU inden deadline 31. oktober.

Parlamentet er suspenderet til 14. oktober. 17. oktober afholdes der EU-topmøde i Bruxelles, og her håber Boris Johnson, at han kan forhandle en aftale på plads.

"Regeringen vil fortsætte med at forhandle om en aftale, men samtidig forberede udtræden uden," lød det fra en stålsat premierminister efter nederlaget i afstemningen om nyvalg.

"Jeg deltager i topmødet 17. oktober, og lige meget hvor meget dette parlament forsøger at binde mine hænder, så vil jeg stræbe efter at få en aftale, der er i nationens interesse."

"Denne regering vil ikke udsætte brexit længere," tilføjede en tydeligt irriteret Boris Johnson.

Britisk parlament suspenderes efter mandagens dagsorden

Boris Johnson vil overholde lov om udsættelse af brexit

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere