Kortlægning af forbrugsdata skal give mere grøn energi

Regeringens vækstteam vil have mere brug af forbrugsdata inden for eksempelvis el, vand og varme i fremtiden.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup
AF RITZAU

Anvendelse af forbrugsdata inden for el, vand og varme kan komme til at spille en afgørende rolle for at fremme grøn energi i fremtiden. 

Sådan lyder det i de anbefalinger, som regeringens vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi torsdag har overleveret til tre ministre. 

Det er erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), energi-, forsynings- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), der skal se på anbefalingerne. 

"Vi står lige nu med nogle massive udfordringer, når det gælder energi, miljø og klima. Der er mere end nogensinde før brug for intelligente, bæredygtige løsninger." 

"En grøn omstilling er allerede i gang på den globale scene, og Danmark er godt med, både herhjemme og i form af eksport. Men det skal gå hurtigere. Konkurrencen er hård." 

"Der er brug for, at alle - både erhvervsliv, borgere og politikere - samarbejder, hvis vi skal være i front," siger Lars-Peter Søbye, der er formand for vækstteamet, i en pressemeddelelse. 

Anvendelsen af data forventes at spille en afgørende rolle i fremtidens energisystem, hvor mere vedvarende energi skal integreres, samt inden for effektivisering af vand- og affaldsområdet, meddeler vækstteamet. 

Særligt en øget anvendelse af forbrugsdata på forsyningsområdet – for eksempel om el, vand og varme - rummer et stort potentiale for virksomhederne til at skabe innovative grønne løsninger, især hvis man kan komme tæt på realtime data, lyder det i anbefalingerne.

Virksomhederne skal anvende data til at udvikle services, som skal gøre forbrugerne til mere grønne forbrugere. 

En forudsætning for dette er, at der skal være en betydelig infrastruktur hos forbrugerne, blandt andet i form af intelligente el-, vand- og varmemålere. 

Dette er i gang med at blive udrullet i Danmark, lyder det i anbefalingerne. 

Der er imidlertid flere udfordringer i bestræbelserne på at gøre forbrugerne mere grønne. 

En af disse er, at forsyningsselskaber og virksomheder fortsat oplever noget uklarhed rent lovgivningsmæssigt om, hvordan data må anvendes

"I forhold til deling af data kan det også være en barriere, at det er besværligt for den enkelte forbruger at give samtykke til, at vedkommendes data kan anvendes af andre virksomheder end forsyningsselskabet," meddeler vækstteamet.

Vækstteamet anbefaler, at der bliver igangsat initiativer, der understøtter, at data bliver mere tilgængelige.

Regeringens grønne hold vil sætte data fri

Havmøller i Taiwan er med til at sikre Cowi stærk ordreindgang

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også