EnergiWatch

Minister vil bane vej for lagring af CO2 i Danmark

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt vil øremærke et trecifret milliontilskud til at få undersøgt potentialet i at gemme CO2 i undergrunden samt i jord og skov. De alternative lagringsmuligheder er nødvendige, hvis klimamålene skal nås, lyder det.

/ritzau/Jens Dresling
Foto: /ritzau/Jens Dresling

Det er usandsynligt at verden når klimamålene slået fast i Paris-aftalen, hvis ikke landene begynder at lagre CO2. Det erkender klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), der derfor vil afsætte 100 mio. kr. til forskning i potentialet for lagring af CO2 i Danmark, skriver Berlingske.

"Hvis vi skal nå målet om at være nulemissionssamfund i 2050, kan vi ikke alene reducere os til det. Så er vi nødt til at se på andre muligheder, herunder ikke mindst optag af CO2 i jord og skov," siger ministeren og peger på, at mulighederne for at trække CO2 ud af atmosfæren bl.a. kunne være ved indfangning fra kraftværker eller øget skovvækst, skriver Berlingske.

Den nye forskningspulje er en del af regeringens nye klimaplan, der bliver offentliggjort i den kommende uge. De 100 mio. kr. vil i den forbindelse blive afsat til 2021-2022.

Hvorvidt der skal udtages jord eller andre arealer til CO2-lagring er for tidligt at sige, oplyser han. Først efter pengene er afsat, vil ministeren udpege nogle områder, der skal undersøges nærmere, skriver Berlingske.

Lilleholt: Regningen for den grønne omstilling er betalt tilbage

 

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere