EnergiWatch

Klimarapport: USA opfylder to-tredjedele af Parisaftalen

USA er en tredjedel fra at nå sine forpligtelser i Paris-klimaaftale, som præsident Trump vil forlade.

Foto: Ritzau Scanpix/Ernst Van Norde

USA har leveret to tredjedele af den reduktion i udledning af drivhusgasser, som tidligere præsident Barack Obama forpligtede sig til i klimaaftalen fra Paris.

Det viser en rapport med navnet "Opfyldelse af USA's løfte", som er blevet finansieret af den tidligere borgmester i New York Michael Bloomberg.

Barack Obama satte sin signatur på klimaaftalen i Paris på vegne af USA i 2015. Men efter præsidentvalget i 2016 hed præsidenten Donald Trump, og han har erklæret, at USA trækker sig fra aftalen.

Ledere fra en række storbyer, virksomheder og delstater i USA har dog fortsat deres indsats for at nå de mål, der er opstillet for deres områder.

Rapporten er lavet i anledning af et tre dage langt møde mellem mange af de borgmestre, direktører og guvernører samt klimaaktivister, som arbejder for at overholde aftalen.

Rapporten er lagt frem i San Francisco ved mødets start onsdag.

Præsident Donald Trump har talt om klimaforandringer som et "kinesisk fupnummer" og arbejdet for at fremme brugen af kul og andre amerikansk produceret fossile brændstoffer.

Rapporten viser, at selv om der på flere niveauer under præsidenten bliver arbejdet på at overholde USA's forpligtelser, har det ikke været nok til at opfylde aftalen.

Formelt kan USA først trække sig fra aftalen 4. november næste år. Processen med at komme ud tager et år.

Aftalen fra Paris indeholder en ambition om, at temperaturen på kloden ikke må stige med mere end to grader sammenlignet med før industrialiseringen.

USA ude – resten af verden kæmper sammen imod klimaforandringer

EU's energiministre når kun laveste fællesnævner

Forsiden lige nu

Bunker Holding henter ny CFO fra Maersk

Bunker Holding har fundet efterfølgeren til CFO Jesper Klokker Hansen, der efter 15 år har valgt at stoppe hos bunkerleverandøren. Afløseren er fundet hos Maersk-selskab.

Fibia tager hul på fiberinvestering i Rødby

Fibia åbner op for den milliardstore pose penge, som fiberselskabet i oktober fik af moderselskaberne Seas-Nve og Nrgi. Det sker i Rødby, hvor Lollands borgmester tidligere på måneden opfordrede borgerne til at blive koblet på.

Borgmester opfordrer borgere til at tilslutte sig fibernet

Lolland Kommunes borgmester har i et brev opfordret borgerne i Rødby og Holby til, at de tager imod Fibias tilbud om at få en fiberforbindelse. Det er ikke borgmesterens opgave, siger teleanalytiker til Journalista.dk, der henviser til dom fra 2006.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere