Olielagre faldt langt mere end ventet i sidste uge

Der er mindre olie på lager i USA, men faldet har ikke vist sig i prisudviklingen.
AF RITZAU FINANS

De amerikanske råolielagre faldt med 6,5 mio. tønder i den forgangne uge.

Det viser en opgørelse fra det amerikanske energiministerium onsdag eftermiddag.

Det var et langt større fald, end det økonomerne havde ventet, da de ifølge Bloomberg havde regnet med et fald på 2,4 mio. tønder.

For lagrene af benzin var der tale om en stigning på 3,4 mio. tønder. Her var der ventet et fald på 1,6 mio. tønder.

De amerikanske lagre af destillater faldt med 1,7 mio. tønder mod et ventet fald på 0,8 mio. tønder.

Oliepriserne reagerede ikke umiddelbart på tallene. En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, kostede omkring 52,52 dollar efter tallene, og det var stort set det samme som inden.

Saudi-Arabien vil formentlig skære i olieeksport i september 

Grønlandske søkort strandet i dansk udflytningskaos 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også