Oliepris er 21 pct. under årsrekord

Olieprisen er i sit laveste niveau længe, og intet tyder på snarlige prisstigninger.
Foto: Wintershall
Foto: Wintershall
AF RITZAU FINANS

Olieprisen er faldet 21 pct. fra sit højeste niveau i år, og dermed er der tale om et såkaldt bear-market for det sorte guld. Det er første gang i ti måneder, at det er sket ifølge Bloomberg News.

"Der var en masse tro og håb i den aftale som Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og andre olieproducenter indgik om at sænke produktionen for at balancere markedet, men aftalen har ikke været effektiv," siger partner i Again Capital John Kilduff til Bloomberg News.

Nedturen for olieprisen er blevet værre, efter at det er kommet frem, at Libyen producerer mere olie nu, end landet har gjort i fire år, og at mængden af olie lagret på tankskibe er på det højeste niveau i år.

Future-prisen på en tønde af den amerikanske referenceolie, WTI, til levering i august faldt tirsdag 2,1 pct. til 43,51 dollar, mens den onsdag morgen i Asien ligger i 43,48 dollar - 0,1 pct. lavere.

Samme tendens ses i den europæiske referenceolie, Brent, der faldt 1,9 pct. til 46,02 dollar tirsdag. Onsdag morgen ligger den i 45,95 dollar. I januar var prisen oppe lige under 59 dollar.

Pensionsselskaber vil lægge pres på oliegiganter 

Dong betalte trecifret millionbeløb i Hejre-forlig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også