Faldende lagre får olieprisen op

På oliemarkedet er priserne presset op af nye indikationer om faldende lagre i USA. Tirsdag aftens lagerrapport fra American Petroleum Institute viste et drop i råolielagrene på 1,8 mio. tønder i sidste uge.
Analytikerne havde ventet et fald på 0,4 mio. tønder.
Samtidig faldt lagrene af benzin 2,6 mio. tønder, mens lagrene af destilleret olie droppede 2,0 mio. tønder.
Her var ventet fald på henholdsvis 1,4 mio. tønder og 1,0 mio. tønder.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 54,30 dollar mod 53,70 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 51,20 dollar mod 50,70 dollar tirsdag eftermiddag.
Olielagre faldt overraskende i sidste uge - sender priser op