Olieprisen ligger stabilt

Der er kun mindre prissvingninger i de to referenceolier torsdag morgen.
Foto: Nabil al-Jurani/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Nabil al-Jurani/AP/Polfoto/Arkiv
RITZAU FINANS

Råvaremarkederne ligger med mindre fald i oliepriserne torsdag morgen, mens ædelmetallerne fortsat balancerer mellem rentehop og politisk usikkerhed.

Der blev ikke lagt op til ændringer i prissætningen, da den ugentlige statistik fra det amerikanske energiministerium blev offentliggjort onsdag eftermiddag.

De amerikanske lagre af råolie steg 1,5 mio. tønder i den forgangne uge ifølge opgørelsen. Det var stort set som forudset af økonomerne, hvis bud lød på en stigning på 1,6 mio. tønder.

Lagrene af benzin faldt med 0,5 mio. tønder, mens lagrene af destillater, der blandt andet inkluderer fyringsolie, blev reduceret med 0,9 mio. tønder.

Der var vantet et fald i benzinlagrene på 1,3 mio. tønder og et fald i destillatlagrene på 0,9 mio. tønder.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 56,35 dollar mod 56,45 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 53,70 dollar mod 53,90 dollar onsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også