Præsident Donald Trump har travlt med fyldepennen.

Senest har han med et dekret sat gang i processen, der skal føre til etableringen af olierørledningerne Keystone XL og Dakota Access.

Sidstnævnte er den 1880 km lange rørledning, der skal føre råolie fra skiferoliefelterne i North Dakota gennem fire stater til Illinois, hvor den kobler sig til det eksisterende rørledningssystem, der kan transportere olien videre til raffinaderierne på USA østkyst og langs Den Mexicanske Golf.

Rørledningen er omstridt, da den passerer igennem eller tæt på indianerreservater, hvis indbyggere har udtrykt stor modstand mod projektet.

Den 1897 km lange Keystone XL skal føre råolie fra den canadiske olieprovins Alberta gennem en række amerikanske stater til Steele City, hvor den rammer den eksisterende Keystone-rørledning, der via Cushing i Oklahoma fører ned til Den Mexicanske Golf.

Cushing er det vigtigste knudepunkt i USA, da det er i de store tankfarme her, at den råolie opbevares, der danner det fysiske udgangspunkt for handelen med olie på råvarebørsen i New York.

Keystone XL er omstridt, da den primært tager sigte på at føre canadisk råolie frem til olieeksporthavne ved Den Mexicanske Golf. Kritikerne mener bl.a., at Canada burde føre råolie til eksport gennem rørledninger enten til Atlanterhavskysten eller gennem Rocky Mountains til Stillehavskysten. Begge løsninger er dyrere end Keyston XL (står for "export limited", red.).

Ruller Obamas politik tilbage

I det hele taget synes præsident Trump i gang med store ændringer af den politik, som præsident Barack Obama har ført.

Ifølge brancheorganisationen The American Petroleum Institute (API) blev der under præsident Obama indført 147 reguleringer vendt mod olieindustrien. API’s ønske er, at præsident Trump ophæver hovedparten eller alle af disse begrænsninger.

Olieindustrien fører selv an med en kraftig vækst i aktivitetsniveauet efter et par år med store omvæltninger som følge af faldende oliepriser, der både har udløst et voldsomt fald i investeringerne, store tilpasninger af arbejdsstyrken og en generel konsolidering.

"Vi forventer, at 40 pct. flere oliebrønde vil blive sat i drift i USA i år, og derfor er det min vurdering, at Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) i afgørende grad undervurderer dynamikken i den amerikanske skiferolieindustri," siger Daniel Yergin, grundlægger af IHS Cambridge Energy Research Associates.

Op til 10 mio. tdr. i døgnet

Han forventer, at det markant øgede aktivitetsniveau vil kunne betyde, at USA's gennemsnitlige olieproduktion i år vil kunne stige med op til 900.000 tdr. i døgnet. Også i Canada er produktionen i fremgang, og den amerikanske olieeksport forventer, at Canada senest i 2020 vil have øget olieproduktionen med 800.000 tdr. i døgnet i forhold til i dag.

"Hvis råoliepriserne i gennemsnit lander på 60 dollars pr. tønde i år, forventer vi en amerikansk råolieproduktion på 10,0 mio. tdr. i døgnet. Lander prisen omkring de nuværende 53 dollars pr. tønde, regner vi med at produktionen stiger til 9,5 mia. tdr. Falder gennemsnitsprisen til 46 dollars pr. tønde, vil det fastholde produktionen omkring de nugældende 9,0 mio. tdr. i døgnet,« forklarer Daniel Yergin og fortsætter:

"Essensen er, at Opec i samarbejde med Rusland må påregne at skulle begrænse olieproduktionen i væsentlig længere tid end de seks måneder, som den produktionsbegrænsningsaftale, der trådte i kraft den 1. januar, forventes at skulle løbe. Faktisk vil nedskæringerne skulle opretholdes gennem hele 2018, hvis oliepriserne ikke skal begynde at falde igen."

Stigning i skiferolieproduktion overrasker

De seneste data fra Det Internationale Energi Agentur (IEA) peger i retning af, at Opec-landene allerede i december begyndte at sænke produktionen, men først mod slutningen af indeværende kvartal vil det begynde at stå klart, i hvilket omfang landene bag produktionsbegrænsningsaftalen faktisk overholder den.

I sin månedsrapport for januar forventer IEA, at USA i år vil øge skiferolieproduktionen med 500.000 tdr. i døgnet.

Nordeas chefanalytiker Thina Margrethe Saltvedt deler IHS Cambridge Energy Research Associates’ opfattelse af, at der for alvor er ved at komme gang i den amerikanske olieindustri igen.

"Siden bunden blev nået i maj i fjor, er antallet af borerigge i arbejde i USA steget med 70 pct. Der vil gå nogle måneder, før finansieringen af det øgede aktivitetsniveau er på plads, boreriggene lejet og mandskabet ansat, men vi ser en nettostigning i skiferolieproduktionen allerede mod slutningen af året med yderligere vækst i 2018," lyder vurderingen fra Thina Margrethe Saltvedt.

"Når det er sagt, har væksttempoet i skiferolieproduktionen i USA og industriens modstandskraft over for laver oliepriser tidligere overrasket os, og vil kunne overraske os igen. Det er helt klart en risiko, at de amerikanske skiferolieproducenter kan sætte produktionen i vejret hurtigere end forventet, hvilket vil gøre det sværere at genskabe balancen i oliemarkedet," føjer hun til.

Libyen øger produktionen

For Opec bliver udfordringerne ikke mindre af, at olieproduktionen i Libyen er på vej op.

Sammen med Nigeria blev Libyen undtaget fra produktionsbegrænsningsaftalen, og siden militære styrker i efteråret 2016 overtog kontrollen med olieinstallationerne i den østlige del af landet, har Libyens produktion været kraftigt stigende.

Statsolieselskabet national Oil Company forventer, at produktionen runder 70.000 tdr. i døgnet i denne måned med det mål, at den skal være oppe på mindst 1 mio. tdr. inden årets udgang. Produktionsteknisk er dette mål opnåeligt. Den begrænsende faktor er den ustabile sikkerhedssituation i Libyen.

Forudsætningen for, at Libyen vil kunne vende tilbage til de 1,6 mio. tdr. i døgnet, der var normen frem til efteråret 2011, er investeringer i størrelsesordenen 700 mia. kr. Udenlandske investorer vender imidlertid kun tilbage til Libyen, når det atter anses for sikkert at have personel stationeret i landet, og når der eksisterer lovgivningsmæssige rammer for olieefterforskning.

Fortsat store lagre trods stigende efterspørgsel

Den globale olieefterspørgsel ventes i år at stige med 1,3 mio. tdr. i døgnet til 97,8 mio. tdr. i døgnet, hvilket er tæt på det samme som de 97,6 mio. tdr. i døgnet, der blev udbudt i december.

Hvis produktionsbegrænsningsaftalen skal få den ønskede effekt, skal udbuddet af olie ligge så markant under efterspørgselen, at mankoen må dækkes gennem de bugnende lagre rundt om i verden.

De sidste fire måneder af 2016 så et træk på lagrene i størrelsesordenen 17 mio. tdr. om måneder. Det kan lyde af meget, men skal holdes op imod, at der i lange perioder under oliepriskrigen skete en lageropbygning i størrelsesordenen 40 mio. tdr. om måneden.

Med andre ord kræver den en lang periode med konstant træk på de kommercielle lagerbeholdninger af råolie og olieprodukter, før de er nedbragt til et niveau, hvor de ikke længere lægger et konstant pres på oliepriserne.

I London er prisen på råolie fra Nordsøen til levering i marts onsdag faldet til 54,85 dollars.

Nordeas Thina Margrethe Saltvedt holder fast i sin forventning om en gennemsnitlig råoliepris stigende fra 45 dollars pr. tønde i fjor til 57 dollars pr. tønde i år og yderligere stigende til 62 dollars pr. tønde i 2018.

USA's olielagre tager uventet hop

Oliepris upåvirket af præsidentkommentar

Høje oliepriser trods stigende lagre