
I onsdags blev Opec-landene enige om at skære 1,2 mio. tønder af den daglige produktion til 35,2 mio. tønder. Mens Rusland indvilligede i at skrue ned for sin produktion med yderligere 300.000 tønder. Meddelelsen har siden fået prisen til at stige støt, så Brent fredag morgen stod i 53,55 dollar, mens den amerikanske referenceolie WTI kostede 50,9 dollar.
Opec skærer produktionen med 1,1 mio. tønder
Imidlertid er der nogen tvivl om aftalens reelle betydning.
Sidste januar var produktionen ifølge Opec selv på blot 32,18 mio. tønder om dagen, og det forhindrede ikke prisen i at falde under 30 dollar tønden. Derudover påpeger Financial Times, at oliebroderskabet har indregnet Indonesien, Libyen og Nigerias indvinding i produktionsloftet, men uden at landene er omfattet af aftalen.
Stor tvivl om Opec-aftale holder hjem
Endelig skal aftalen også først lige overholdes. Sidste gang der blev indført et produktionsloft blev det brudt i 20 ud af 24 måneder, før det blev endeligt droppet ved udgangen af sidste år, påminder Bloomberg.
"Selv hvis der er fuld overholdelse af de aftalte nedskæringer, så vil den aktuelle Opec-produktion formentlig være over målet om 32,5 mio. tønder dagligt, da Opec undervurderer den sandsynlige produktion fra Libyen og Nigeria," lyder det fra oliekonsulenthuset FGE til Financial Times.
Alligevel har aftalen fået mange analytikere til at genfinde troen på en højere pris også på sigt. Nordea tror nu på en pris på 62 dollar i 2018, lige som blandt andet Goldman Sachs, Morgan Stanley og norske SEB Bank ser en stigning hen mod de 60 dollar.
Bank: Oliepris op i 62 dollar efter Opec-aftale
"Beslutningen har fjernet en stor del af downside-risikoen fra markedet, og vi kommer formentlig til at snuse til 60 dollar allerede i år," siger den norske banks chefanalytiker for råvarer, Bjarne Schieldrop, til Bloomberg.
Skulle det ske, vil det være første gang i de seneste 15 måneder, konkluderer mediet.