Medie: Ny ejer af Maersk Oil kan miste skattefordele

Hvis Mærsk sælger olieforretningen kan det betyde slut for det særlige skattestop, som har været gældende for DUC-parterne siden 2003.
JENS NIELSEN

Selvom "de fleste elementer" i Nordsøaftalen mellem staten og DUC fra 2003 kan fortsætte, selvom Maersk Oil skulle blive solgt og en ny ejer overtage selskabet, kan nogle af Maersks fordele forsvinde. Det oplyser energimister Lars Chr. Lilleholt i et svar til Enhedslisten, skriver Information.

Nordsøaftalen betyder, at selskaberne i DUC -  Shell, Chevron og Maersk Oil, — har eneret til olie og gas-udvinding i et område af Nordsøen frem til 2042. Men aftalen garanterer også, at selskaberne reelt er forsikret mod skattestigninger: De er nemlig garanteret en kompensation, hvis staten øger beskatningen.

Hvis en ny spiller kommer til gennem en overtagelse af Maersk Oil, bortfalder den forsikring, fremgår det af Lilleholts svar.

Lilleholt vurderer nemlig på baggrund af en udtalelse fra Energistyrelsen, at en ny ejer af Maersk Oil  ikke uden videre kan indtræde i den del af Nordsøaftalen, som vedrører kompensationsaftalen, fordi den er en aftale mellem staten og bevillingshaverne og er ikke forudsat i undergrundslovens bestemmelser:

"Energistyrelsen vurderer desuden som følge af ovenstående, at vilkåret i Nordsøaftalens afsnit V, som forholder sig til en række aftaler om overvæltning af afgifter på naturgas mellem DUC-parterne og DONG, ligeledes ikke er indgået med hjemmel i undergrundsloven og derfor heller ikke umiddelbart vil fortsætte i tilfælde af en overførsel af eneretsbevillingen til en tredjepart", hedder det i svaret fra energiministeren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også