Kæmpe oliefund i Alaska

Et amerikansk olieselskab har på kanten af Beauforthavet i det nordligste Alaska fundet olie i så store mængder, at delstatens reserver kan opskrives med 80 pct.
Foto: PR-foto, Caelus Energy
Foto: PR-foto, Caelus Energy
JENS NIELSEN

6 mia. tønder olie. Så stort er det fund, som olieselskabet Caelus Energy har gjort i Smith Bay på nordkysten af Alaska, fortalte selskabet i går.

Fundet kan endda være op til 10 mia. tønder hvis man medtager det omgivende område i bugten.

Op til 2,4 mia. tønder vil kunne udvindes, hedder det i en melding fra selskabet.

Til sammenligning var staten Alaskas oliereserver i 2014 på 2,86 mia. tønder, anfører Bloomberg.

"Dette fund kan blive særdeles spændende for Alaska Det har størrelse og skala nok til at opretholde statens olieindustri i de næste 30 eller 40 år," siger Caelus-CEO Jim Musselman.

Fundet har potentiale til at løfte produktionen i Smith Bay til 200.000 tønder olieækvivalenter om dagen. Der er tale om en letflydende kvalitet betegnet som light og med høj mobilitet.  Det betyder, at den transalaskiske olieledning TAPS både vil kunne få øget gennemstrømning og opnå længere levetid, anfører Caelus.

Olieselskabet roser staten Alaskas skattelettelser for oliebranchen. Uden dem havde Caelus ikke haft mulighed for at gøre det nye fund, siger selskabet.

Break even-prisen på olie på Alaskas nordkyst ligger på 40 dollars, oplyser Sarah Erkmann, Alaska Oil and Gas Association, til Bloomberg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også