Statoil øger ejerandel i risikabelt oliefelt

Opkøb i Wisting-feltet skal styrke Statoils position i Barentshavet, hvor det ind til videre har været sparsomt med udbytte.
Foto: Statoil
Foto: Statoil

Norske Statoil udvider nu deres satsning i Barentshavet. Med opkøb i en række licenser har olievirksomheden blandt andet opnået en ejerandel på 35 pct. i Wisting-feltet, og bliver dermed den største ejer af feltet.

Wisting-feltet blev fundet i 2013 og er ind til videre det eneste store fund i Hoop-området i Barentshavet.

Statoil oplyser i en pressemeddelelse, at virksomheden har købt op i samlet fire licenser i den norske kontinentalsokkel fra Tullow Oil. Udover to områder i Hoop-området i Barentshavet – hvoraf det ene er Wisting-feltet – er der tale om opkøb af licenser i Norskehavet og Tromsøflaket.

Handlen blev offentliggjort tirsdag. Til det norske nyhedsmedie E24 medgiver efterforskningschef i Statoil Jez Averty, at områderne i Barentshavet, som Statoil har købt op i, nok er risikable, men også har potentiale for, at blive svært lønsomme.

"Barentshavet har vist sig at være et højrisiko-bassin," siger Jez Averty til E24 og peger på, at resultaterne af udforskningen af Johan Castberg-feltet, der også ligger i Barentshavet, foreløbigt har vist sig at være skuffende.

I sidste uge offentliggjorde Statoil planer for, hvordan man vil fortsætte efterforskningen af Johan Castberg-feltet, og håbet er at kunne gøre udbygninger lønsomme gennem flere fund i både Johan Castberg og Wisting.

Til E24 siger Jez Averty, at der er et betydeligt udforskningspotentiale i Barentshavet, og at Statoil ønsker at spille en afgørende rolle i at afklare ressourcerne i området.

Oliedirektoratet i Norge estimerer, at Wisting-feltet indeholder 241 mia. tønder olie, der kan indvindes.

Statoil oplyser, at aftalen med Tullow Oil også giver adgang til interessante efterforskningsprospekter i Norskehavet og Barentshavet, som vil kunne være klar til boring i 2018.

Oliegiganter overlader Nordsøen til de små fisk

Energiselskab vil sende gasfelt på børsen

Dansk offshore i hård kamp om færre norske ordrer

Nu begynder verdens olieproduktion at falde

Statoil-chef om Sverdrup-nyheder: Et af meget få privilegier i dag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også