Norges bedste oliefelt har holdt dampen oppe siden 1979

Statoil har haft held med at effektivisere driften af det aldrende Statfjord-felt. Det skulle egentligt have været lukket for mange år siden, men er stadig yderst produktivt.
Foto: Harald Petersen/Statoil
Foto: Harald Petersen/Statoil
JENS NIELSEN

Første gang der blev produceret på Statfjord-feltet var i 1979. Oliefelter med så høj alder er normalt sendt på pension for længst, men ikke Statfjord. Faktisk er feltet det modsatte af alderdomssvækket: Selv om det egentlig skulle have været lukket for over ti år siden er feltet stadigt i dag særdeles produktivt, og operatøren Statoil satser stadig på at finde endnu mere olie og gas, skriver Sysla.no.

En del af forklaringen er, at Statoil løbende har gennemført forbedringer på de platforme, der henter olie og gas op fra Statfjord. Feltet er ved en stor ombygning blevet levetidsforlænget til 2025.

Tilbage i 2005 blev Statfjord ændret fra olie til gas-produktion ved en sænkning af reservoir-trykket. Den detalje koste en merinvestering på 20 mia. norske kr., boring af 20 nye brønde om omfattende modifikationer af feltets platforme, skriver Sysla.no.

Den kostbare og komplekse ombygning fra olie til gas har dog vist sig at være en god investering. Værdien af Statfjord-feltet er således øget med 200 mia. norske kroner, viser estimater.

”Ingen troede at vi skulle bore nye brønde i projektets sene fase med det lave tryk, men det gør vi alligevel. Der er boret mere end 20 nye brønde i perioden efter omlægningen, og vi har ambitioner om at blive ved med at bore i mindst to år endnu,” siger Lars Jetlund Hansen, der er leder for petroleumsteknologi på Statfjord-feltet.

Statfjord er det felt, der i sin levetid har givet den største produktion på norsk sokkel. Aktuelt er produktionen oppe på 80.000 tønder olieækvivalenter om dagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også