Medie: Saipem involveret i bestikkelsessag

Italienske Saipem er under anklage for at have bestukket sig til kontrakter i Algeriet.
Foto: Saipem
Foto: Saipem

Journalistnetværket ICIJ har via de såkaldte Panama-papers nu afdækket korruption i Afrika særligt inden for udvinding af naturressourcer. Det skriver DR Nyheder.

ICIJ har sammen med flere afrikanske medier fundet selskaber i 52 afrikanske lande, der har haft skattelyselskaber, som advokatselskabet Mossack Fonseca har stiftet. Ud af dem er skattelyselskaberne i 44 lande blevet brugt i forbindelse med handler af olie, gas og mine, skriver ICIJ i følge DR.

Journalistnetværket har desuden fundet 37 selskaber, der er forbundet til retssager, som knytter sig til igangværende efterforskninger af svindel med naturressourcer i Afrika.

Blandt andet skal italienske Saipem havde betalt bestikkelse for 1,9 mia. kr. i forbindelse med en kontrakt om at opføre olie- og gasrørsledninger fra den nordafrikanske ørken til Middelhavets kyster. Kontrakten lød på mere end 68 mia. kr.

Ifølge hjemmesiden Oilprice.com har advokatselskabet Mossack Fonseca lavet 12 ud af de 17 selskaber, som nu bliver undersøgt i Italien i forbindelse med bestikkelse af en mellemmand, så Saipem kunne få aftaler i Algeriet.

 Saipem til vejrs efter plan om aktiesalg og regnskab

 Olieselskaber tog pusten fra markederne

 Italiensk olieselskab suspenderet efter markant kursfald 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også