Italiensk olieselskab suspenderet efter markant kursfald

Rygter om en aktiemission har fået den italienske børs til at sende Saipem direekte i pitten. Papiret faldt med 8,5 pct.
RITZAU FINANS

Det italienske olieselskab Saipem falder hele 8,5 pct. i torsdagens handel, hvorefter aktien er blevet suspenderet. Faldet betyder, at aktiekursen ligger i det laveste niveau i syv uger og er dagens største fald i Europa. Det skriver Reuters.

Suspenderingen skete efter, at der gik forlydender om, at selskabet overvejede at udstede nye aktier for at rejse 1,5 mia. euro. Nyheden blev bragt af den italienske avis Il Sole 24 Ore, som dog ikke citerede nogen kilde. Dog mener avisen at vide, at flere investeringsbanker står klar i kulissen, efter at Stefano Cao blev hyret som administrerende direktør tilbage i april måned.

Ifølge avisen vil den endelige beslutning om en eventuel aktieudstedelse blive truffet på den anden side af sommeren, skriver Reuters.

Samtidig går Saipems hovedaktionær, Eni, der ejer 43 pct. af aktierne, og overvejer at sælge sin aktieandel i Saipem for at frigøre omkring 4,4 mia. euro til at nedbringe gælden i Eni.

Det har medført endnu en skidt handelsdag for Saipem, som over de sidste to år er faldet mere end 60 pct. i værdi. En aktie koster således 10,85 euro torsdag eftermiddag.

Italiensk olieservice-selskab stiger efter regnskab

Energiselskaber ramt af endnu billigere olie

Statoil vil have et USB-stik til undergrunden

Statoil lægger UK-kontrakt hos landsmænd

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også