EnergiWatch

Olie-giganter rasler ned af verdensranglisten

Shell, Exxon og Total tager store skridt nedad på Fortune 500-listen. Kinesiske CNPC rykker opad og er nu verdens tredjestørste virksomhed målt på omsætning.

Foto: Alastair Grant/AP/Polfoto

Som de eneste af de store olieselskaber rykkede de to kinesiske oliegiganter opad på den seneste Fortune 500 liste over verdens største selskaber.

Det statsejede kinesiske oliefirma China National Petroleum Company - CNPC - er nu nr. 3 i verden. Et andet statsligt kinesiske olieselskab, Sinopec, fik en fjerdeplads.

Derimod gik det ned ad bakke for den vestlige verdens store olieselskaber.

Shell, der nu er fusioneret med BG Group, fik en femteplads - nede fra sidste års tredjeplads. Exxon Mobil gik en enkelt plads tilbage og landede på sjettepladsen.

BP faldt fra sidste års sjetteplads til en tiendeplads.

Franske Total faldt hele vejen fra 11. pladsen sidste år til en for en oliegigant ydmyg plads som nr. 24.

En endnu længere rutsjetur tog Chevron: fra 12.pladsen sidste år til nr. 31 i år.

Statoil figurerer som nr. 145 på listen over verdens største virksomheder - selskabet var nr. 75 sidste år.

Fortune 500-listen kan ses her.

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs