Rusland indgår gigant-aftale om gas

Rusland og Kina underskrev onsdag en længe ventet aftale om salg af russisk naturgas til Beijing i de kommende 30 år, hvilket sikrer
kineserne en vigtig ren energikilde.
Aftalen åbner også et nyt stort marked for Rusland på et tidspunkt, hvor EU og USA lægger afstand til Moskva på grund af krisen i Ukraine.
Putins skæbnerejse til Shanghai
Aftalen indebærer, at russerne skal forsyne Kina med 38 milliarder kubikmeter gas årligt i de kommende tre årtier.
Den historiske kontrakt siges at have en værdi på over 400 milliarder dollar, over 2.177 milliarder kroner.
Naturgassen skal transporteres i en ny gasrørledning, der vil forbinde sibiriske gasfelter til de store byer og forbrugscentre nær Kinas
kystlinje.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans kinesiske modpart, Xi Jinping, overværede underskrivelsen af aftalen i Shanghai mellem det statskontrollerede russiske energiselskab Gazprom og Kinas nationale energiselskab CNPC.
Gazprom afviser at oplyse, hvilke priser der er opnået enighed om.
Relaterede artikler:
Putins skæbnerejse til Shanghai
For abonnenter
Kina står klar til at overtage EU’s rolle
For abonnenter