Maersk afskediger 70 fra rigge i Norge

Som følge af en rig, der snart står uden kontrakt, afskediges en række norske medarbejdere.
Foto: Maersk Drilling
Foto: Maersk Drilling
RITZAU FINANS

Maersk Drilling, Mærsk-gruppens datterselskab på borerigmarkedet, lægger op til at afskedige 70 medarbejdere i Norge. Det sker som konsekvens af, at boreriggen Maersk Reacher snart løber af kontrakt.

Det skriver den norske fagforening for Mærsk-ansatte, MAF, på sin hjemmeside.

MAF har været i dialog med Maersk Drillings ledelse om opsigelserne, som er den anden store runde på kort tid efter et farvel til omkring 150 ansatte i sommeren 2015.

Maersk Reacher har arbejdet for olieselskabet BP i den norske del af Nordsøen siden 2011, men til september udløber kontrakten, og der er ikke sikret ny beskæftigelse til den syv år gamle jack-up-rig endnu.

Samme problem stod Maersk Drilling over for i sommeren 2015 med riggene Maersk Giant og Maersk Guardian. Senere er det dog lykkedes at få de to i arbejde på projekter i den danske del af Nordsøen for henholdsvis Dong og Maersk Oil - førstnævnte udløber dog denne måned.

Markedet for leje af borerigge er svækket kraftigt over de seneste år, og som konsekvens har Maersk Drilling en række borerigge, der står uden arbejde i løbet af 2016.

"Vi har set en situation i olieindustrien, hvor vi gennem flere år har set stigende omkostninger i industrien, og i midten af 2014 så vi så det her meget kraftige olieprisfald. Derfor er olieselskabernes indtjening og cash flow under pres, og de er nødt til at sætte en bremse på deres feltudvikling og efterforskning," sagde strategichef Michael Harboe-Jørgensen fra Maersk Drilling til Ritzau Finans i sommeren 2015.

"Det er sådan, billedet tegner sig, og det er også det, vi ser i den umiddelbare nære fremtid, og det er derfor, at vi reagerer, som vi gør, lød forklaringen på den store opsigelsesrunde på det tidspunkt."

I Drillings flåde har riggen Maersk Convincer, der senest har arbejdet i Malaysia, stået uden kontrakt siden efteråret, og flyderiggen Maersk Developer blev ledig i januar i USA.

Senere i år står førnævnte Maersk Giant og Maersk Reacher samt Maersk Resolute, Maersk Deliverer og Maersk Venturer også i perioder uden arbejde.

Maersk Drilling startede 2016 med en kontraktdækning på 77 pct. af de mulige kontraktdage - det bedste i branchen ifølge data fra IHS Petrodata og Bloomberg, men stadig lavere end tidligere år.

Som konsekvens regner Mærsk-selskabet med en betydeligt lavere indtjening i år end de 732 mio. dollar, der blev tjent i 2015.

Analytikere: Offshorerederier nedskriver for lidt

Statoil kapper to rigge i svært oliemarked

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også