Oliefæringer kan ikke forklare aktieoptur

Topchefen hos Atlantic Petroleum aner ikke, hvorfor aktien buldrer i vejtet. "De nyheder, vi har sendt ud for nylig har jo ikke været specielt positive."
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
RITZAU FINANS

Atlantic Petroleum står uden forklaring på den voldsomme købsinteresse for selskabets aktie på ikke mindst børsen i Oslo.

Aktien i det økonomisk trængte olieselskab stiger med 137 pct. til 30 norske kr. tirsdag middag og lå en overgang næsten 300 pct. højere på Oslo-børsen i 50,50 norske kr. I København stiger aktien med 62 pct. til 21,20 kr. under en for aktien relativ høj omsætning på 8,7 mio. kr. Købsinteressen kommer efter, at aktien også mandag gik til tops og sluttede 54 pct. højere.

"Vi har ikke nogen forklaring. De nyheder, vi har sendt ud, har jo ikke været specielt positive. Vi har jo meldt ud, at der var risiko for, at selskabet kom under administration, og der har ikke været nyt fremme siden det," siger administrerende direktør i Atlantic Petroleum Ben Arabo til Ritzau Finans.

Sidste gang, at olieselskabet gav lyd fra sig, var i sidste uge, hvor det udskød sit årsregnskab med otte dage frem til 30. marts.

Selskabet har desuden haft for vane at offentliggøre månedlige produktionstal i starten af måneden, men det er ikke sket i marts. Det skyldes, at Atlantic Petroleum har misligholdt sine forpligtelser i forhold til felterne Ettrick og Blackbird, og at ejerandelen derfor er gået tabt til operatøren af felterne.

Også forpligtelserne i forhold til ejerandelen i Chestnut er misligholdt.

"Når man har misligholdt, har man typisk 60 dage til at gøre det godt igen. Sker det ikke, mister man aktiverne. Det var det, vi meldte ud med hensyn til Ettrick og Blackbird. Der kommer vi til at miste rettighederne. I forhold til Chestnut har vi misligholdt, men der er det endnu ikke kommet så langt, at vi har mistet rettighederne," siger Ben Arabo og tilføjer:

"Så de nyheder, vi har sendt ud for nylig har jo ikke været specielt positive."

I forhold til feltet Orlando, der endnu ikke er i produktion, er der heller ikke nyt. Atlantic Petroleum har senest meldt ud, at det fører drøftelser med en London-baseret aktør om fremtiden for sin andel på 25 pct. af oliefeltet i den britiske del af Nordsøen, og forhandlingerne fortsætter med at trække ud.

"Når vi ikke melder noget ud, så er det fordi, der ikke er noget nyt eller nogen udvikling," siger Ben Arabo, og forsikrer, at man også ville have meldt ud, hvis der ikke længere blev ført drøftelser.

Med stigningen tirsdag er Atlantic Petroleums aktie i København steget med 239 pct. i år. Den samlede markedsværdi af selskabet er 77 mio. kr.

Der overfor står den seneste melding om, at der ikke er nogen garanti for, at drøftelserne om Orlando fører til en tilfredsstillende løsning for selskabet, der risikerer en restrukturering eller betalingsstandsning.

Atlantic Petroleum-aktien stiger over 100 procent

Maersk-partnere begynder olieboringer i kæmpefelt

Seadrill vil skære for milliarder i 2016

Norge lokker Dong med nye olielicenser før børsnotering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også