Olieprisen varmer op til vigtigt møde

Prisen på olie fortsætter de seneste ugers stigning frem mod Opec-møde.
Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn
Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn
RITZAU FINANS

Oliemarkedet er godt på vej mod højere priser for tredje uge i træk - det er ikke sket siden maj sidste år.

Den fortsatte stigning kommer i kølvandet af, at Nigeria oplyste, at nøglemedlemmer i Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, har intentioner om at mødes med producenter i Rusland den 20. marts for at genoptage dialogen om en aftale om at fastfryse produktionen. Det skriver Bloomberg.

Ifølge den nigerianske olieminister, Emmanuel Ibe Kachiwu, vil der ske en "dramatisk prisændring" i forbindelse med mødet.

Tilbage i februar i år aftalte Saudi-Arabien, Rusland, Qatar og Venezuela at fastfryse produktionen af olie efter et møde i Doha. Fastfrysningen afhang dog af, om andre producenter fulgte deres eksempel for at håndtere overproduktionen, der har presset priserne på olie ned. En fastfrysning af produktionen blandt alle store producenter kan dog være svær at opnå.

"Investorerne køber sig ikke nødvendigvis ind i en længerevarende opadgående trend endnu, men i det mindste er det en lettelse, at priserne er stoppet med at falde. En fastfrysning af produktionen vil være meget svær at opnå, og markedet forventer ikke, at Iran vil bremse produktionen. De store lagre sætter en dæmper på de store stigninger," siger Ric Spooner, chefanalytiker hos CMC Markets i Sydney, til Bloomberg News.

En tønde af den amerikanske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 37,33 dollar mod 37,20 dollar torsdag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig til 34,84 dollar for en tønde fredag morgen mod 35,11 dollar torsdag klokken 17. Der er dog stadig tale om en stigning set over hele dagen, da olieprisen hen på eftermiddagen steg i en spids og efterfølgende faldt tilbage til torsdagens niveau hen på aftenen.

Amerikas mest letsindige milliardær endte sit liv mod en betonvæg

Olieprisfaldet skader økonomien

Maersk hyrer ny chef til at sælge sin "giftige cocktail"

Rusland vil fastfryse olieproduktion uden om Iran

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også