Maersk vil udvikle nyt skibsbrændstof i Qatar

Det danske konglomerat har sammen med Shell underskrevet hensigtserklæring om LNG som skibsbrændstof med Qatargas.
Foto: Maersk, PR
Foto: Maersk, PR
RITZAU FINANS

A.P. Møller-Mærsk har sammen med hollandske Shell underskrevet en hensigtserklæring med Qatargas om at undersøgelse af potentialet for naturgas (LNG) som skibsbrændstof i Mellemøsten.

Det skriver Qatargas i en meddelelse mandag formiddag.

Aftalen blev underskrevet af Mærsks administrerende direktør, Nils Smedegaard Andersen, samt Shells Mellemøsten-chef, Danny Leek, og Qatargas' administrerende direktør og bestyrelsesformand.

Aftalen skal ifølge meddelelsen fra Qatargas, der er verdens største naturgasproducent, sikre "en innovativ tilgang til at identificere og udvikle nye markedsmuligheder gennem samarbejde og strategiske partnerskaber".

Anvendelse af gas som brændstof i skibe kan ifølge parterne være med til at sikre det miljømæssige aftryk, og aftalen byder, at selskabet Qatargas 4, der er et joint venture mellem Qatar Petroleum og Shell Gas, skal stille LNG til rådighed, som Mærsks containerrederi, Maersk Line, potentielt skal anvende i nogle af sine handelsskibe.

"Dette samarbejde mellem Qatargas, Mærsk og Shell repræsenterer et vigtigt skridt i retningen af at udvikle naturgas til at være et levedygtig brændstof til maritim transport. Den mulige anvendelse af naturgas som brændstof i skibe giver en stor mulighed for både at reducere udledningen af svovloxid og at reducere transportsektorens CO2-aftryk," siger Nils Smedegaard Andersen i meddelelsen.

Maersk Oil: "Det har været et hårdt år"

Mærsk: Qatar er hverken liv eller død for os

Nordea: Maersk Oil må spænde livremmen igen

Resultatet næsten halveret i Maersk Oil

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også