Olie falder efter høj amerikansk lageropbygning

Efter flere dages prisstigninger oven på forhandlingerne mellem Rusland og Saudi-Arabien er markedsstemningen nu vendt.
RITZAU FINANS

Råvaremarkederne har fortsat fokus på olien, hvor markedsstemningen er vendt efter flere dages prisstigninger i kølvandet af forhandlinger mellem de store producenter med Saudi-Arabien og Rusland i front om produktions-fastfrysninger.

Alligevel giver markeder sig fredag morgen efter endnu en uge med stigende lagre i USA.

"Lageropbygningen fortsætter. Ikke alene er der nedadrettede risici for priserne, men der er også åbenlyse grænser for ethvert stigningspotentiale," pointerer chefstrateg Michael McCarthy fra CMC Markets i Sydney over for Bloomberg News.

De amerikanske råolielagre steg 2,15 mio. tønder i den forgangne uge, ifølge opgørelsen fra det amerikanske energiministerium torsdag eftermiddag. Økonomerne havde ventet en stigning på 2,86 mio. tønder.

Lagerne af benzin steg 3,04 mio. tønder, mod et ventet plus på 0,06 mio. tønder tønder, mens destillatlagrene steg 1,4 mio. tønder mod et ventet fald på 1,22 mio. tønder.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 33,95 dollar mod 34,80 dollar ved 17-tiden torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie koster samtidig 30,50 dollar mod 31,00 dollar torsdag eftermiddag.

På guldmarkedet reagerede handlerne markant på de igangværende vending i risikobilledet, der torsdag sendte aktierne ned og renterne på retræte.

Fortsatte indikationer af, at de estimerede renteforhøjelser fra Federal Reserve er udsat et stykke tid, trækker igen guldpriserne op.

En troy ounce guld koster fredag morgen 1227 dollar mod 1215 dollar torsdag eftermiddag. Blandt industrimetallerne handles kobber sidelæns.

"Kobbermarkedet ser helt dødt ud," noterer markedsstrateg Donald Selkin fra National Securities Corp. i New York ifølge Bloomberg News.

Fredag morgen koster et ton kobber 4575 dollar mod 4555 dollar torsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også