Olie fortsætter fald mod laveste pris siden august

Stigende olielagre og spekulationer om fortsat overudbud får priserne til at stå op til en tøndepris på 41,5-44 dollar.
RITZAU FINANS

Olieprisen fortsætter i et lavt niveau. Oliefutures tabte torsdag op til 0,9 pct. i New York og er derved nede med 6,2 pct. i denne uge. Samtidigt viser nye tal, at olielagrene i sidste uge steg med 4,22 mio. tønder, hvilket er med til at støtte et øget udbud, der ligger over det femårige sæsonkorrigerede gennemsnit med mere end 100 mio. tønder.

Råolie har tabt omkring 44 pct. af prisen i det seneste år, mens spekulationer om et overudbud fortsætter, da OECD-landene bliver ved med at pumpe mere op end deres kollektive kvoter. Lagrene hos de udviklede økonomier er på sit højeste siden finanskrisen, da det globale udbud overhaler vækst i efterspørgslen, skriver OECD ifølge Bloomberg News i en rapport.

Fredag morgen ligger prisen på WTI-olie på 41,50 dollar per tønde mod 42,57 torsdag eftermiddag klokken 17. Brent-olie falder ligeledes og har fredag morgen en pris på 44,05 dollar per tønde mod 45,35 torsdag eftermiddag.

Guldprisen stiger til 1082,39 dollar per ounce fredag morgen mod 1079,24 torsdag eftermiddag. Kobberprisen falder derimod relativt kraftigt med 1,7 pct. til 4841 dollar metrisk ton.

Oliekæmpen overvejer at slække på energistøtten

Analyse: Oliepris kan give Vestas-bekymringer

Olieindustrien har droppet investeringer for 200 mia. dollar

Olieprisen hopper før vigtige lagertal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også