Obama-regeringen stopper arktiske olieboringer

Næste skridt er at stoppe olieboringer i hele Arktis og gøre beslutningen permanent, mener Greenpeace.
Foto: JONATHAN HAYWARD
Foto: JONATHAN HAYWARD
RITZAU

Få uger efter at oliegiganten Shell droppede planerne om at bore efter olie i det arktiske Alaska, har USA's regering nu besluttet at aflyse salget af nye borelicenser i havet nord for Alaska i 2016 og 2017. 

Det er betyder en de facto stop for olieefterforskning i den amerikanske del af Arktis og er en fantastisk sejr for det sårbare arktiske miljø, klimaet og de millioner af mennesker, der har kæmpet for denne beslutning, skriver Greenpeace i en pressemeddelelse.

"I årevis har mennesker over hele verden kæmpet for at få USA til at standse arktiske olieboringer, og nu bærer arbejdet frugt," siger Jon Burgwald, arktisansvarlig i Greenpeace.

"Beslutningen om at droppe salget af nye borelicenser i Arktis er en vigtig delsejr i beskyttelsen af Arktis. Næste skridt er at sprede stoppet for olieboringer til hele Arktis og gøre beslutningen permanent."

Mens det sårbare miljø i Arktis foreløbigt kan ånde lettet op, fortsætter oliejagten andre steder i Arktis - blandt andet i havet ud for Grønland. 

Nu er tiden kommet til, at også de grønlandske olieplaner må droppes, mener Greenpeace.

"De seneste begivenheder viser med al tydelighed, at arktiske olieboringer er så risikable og med så lidt fremtid, at olieselskaber bakker ud og regeringer trækker stikket," Jon Burgwald.

"Arktiske olieboringer er på retræte, og nu må også Grønlands regering være med til at beskytte miljøet og standse oliejagten." 

Oliegiganten Shell indstillede omstridte olieboringer og olieefterforskning i Alaska, fordi det ikke er lykkedes at gøre tilstrækkeligt store fund af gas og olie. 

Det britisk-hollandske energiselskab oplyste den gang, at dets brønd i Chukchi Havet ud for Alaskas nordvestlige kyst ikke indbyder til yderligere udforskning, og selskabet tilføjer, at man nu indstiller aktiviteterne i havet ud for den amerikanske delstat.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også