Brandudsalg på vej i norsk pengetank

Den norske Oliefond kan bliver tvunget til at sælge ud af "sorte aktier" for over 60 mia. kroner.
Foto: Songa Offshore
Foto: Songa Offshore

Der er udsigt til at bliver trykket godt og grundigt på salgsknappen i Oliefondens netbank de kommende måneder. En ny rapport afslører nemlig, at fonden har langt flere midler bundet i virksomheder, der får over 30 procent af deres indtægter fra kul. Og de 30 procent er helt afgørende i denne sammenhæng - det norske Storting har nemlig vedtaget, at det er grænsen for, hvornår Oliefonden ikke længere må være ejer af selskaber.

I sidste uge anslog det norske finansministerium, at der maksimalt var tale om mellem 50 og 75 selskaber, som Oliefonden nu må sælge ud af. Men en ny rapport fra den tyske tænketank Urgewald og Greenpeace viser, at der er tale om 122 selskaber, hvoraf Oliefonden ejer aktier for en værdi på over 67 mia. norske kroner - eller cirka 60 mia. danske kroner. Det skriver den norske avis E24.no.

Norsk oliefond tjente over 60 millarder om måneden 

Den nye regel om, at Oliefonden ikke må ejer aktier i selskaber, der henter mere end 30 procent af sin forretning fra kul, er baseret på en formodning om, at netop disse selskaber har så meget kapital investeret i kulaktiver, at de ikke er i stand til at omstille forretningen. Lovforslaget står til at bliver vedtaget i dag, men flertallet er allerede sikret.

Listen over hvilke selskaber, som Oliefonden bliver tvunget til sælge, er endnu ikke klar, og fonden selv forventer, at der kan gå op til et halvt år, før man er klar til at gennemføre udsalget.

Norsk oliefond i største ejendomsinvestering nogensinde

Norges oliefond kan få sig en lang næse i år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også