Olieprisen falder grundet store lagre og overudbud

Futures på den amerikanske referenceolie falder og er på vej mod det fjerde ugentlige fald i træk.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten
RITZAU FINANS

Prisfaldet skyldes, at Det Internationale Energiagentur, IEA, har udtalt, at stigende og store amerikanske olielagre snart kan begynde at tynge opbevaringskapaciteten.

Den amerikanske referenceolie, WTI, til levering i april falder fredag eftermiddag med 2,7 pct. og handler i 45,80 dollar for en tønde. Sidste fredag kostede en tønde 49,61 dollar.

Prisfaldet accelererede, efter at lagertal for sidste uge i USA viste stigninger, og det samme gjorde produktionstal. Dermed øgedes spekulation i, at det globale overskud, der har halveret olieprisen siden sidste sommer, kan blive værre.

Markedet er overforsynet med 1-1,5 mio. tønder dagligt, vurderer Omans viceminister for olie og gas, Salim Al Aufi, ifølge Bloomberg News.

Også den europæiske referenceolie, Brent, ligeledes til levering til april, er faldet i ugens løb fra 59,73 dollar sidste fredag til 56,40 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også