Stadig flere korruptionssager hos Mærsk

Antallet af whistleblower-sager hos Mærsk er vokset kraftigt - sidste år var der anmeldt i alt 13 korruptionssager.

Hos A.P. Møller - Mærsk har man mere travlt end tidligere med at efterforske korruption i egne rækker, skriver Berlingske.

Siden virksomheden oprettede en whistleblower-ordning er antallet af sager vokset fra tre i 2012 til fire i 2013, og i 2014 blev der sat rekord med anmeldelser af i alt 13 korruptionssager, viser en gennemgang af selskabets ansvarlighedsrapporter.

Koncernchef Nils Smedegaard Andersen ser med stor alvor på problemerne.

"Bryder man anti-korruptionslovgivningen, kan det udløse multimillion-dollar sanktioner," skrev Andersen i en lederartikel i personalebladet Maersk Post i efteråret 2014.

"Selv om de umiddelbare økonomiske omkostninger vil være overvældende, afspejler de dog på ingen måde de reelle skadesvirkninger, som korruptionen vil påføre Mærsk Gruppen. Det vil føre til uoprettelig skade på vores navn," lød det videre.

I to ud af fire afsluttede sager fra 2014 var der ikke noget at komme efter, men i de resterende sager har Mærsk gennemført hvad man kalder "afhjælpende foranstaltninger".

Forleden kom det frem, at selskabet har fyret flere ansatte i den indiske gren af APM Terminals på grund af urent trav.

Tre topfolk i APM Terminals fyret for brud på interne regler

Danske Bank tjener for få penge til A.P. Møller

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også